tholomæus anglicus fra Midten af det 14de Aarhundrede med næsten samme Ord om Vinlands Beboere, og Sebastian Frank i hans Weltbuch om Folket i Wilandia[1], den sidstnævnte dog uden at beskrive, hvorledes man skaffede Vinden tilveje. Men det maa vel ansees utvivlsomt, at dermed deres Vinland eller Viland ikke kan være ment noget andet, end Finland, Finmarken. Lignende Fortælling om Finnernes eller Lappernes Dygtighed i at frembringe Vind paa den i det foregaaende beskrevne Maade har ogsaa Olaus Magnus[2], Peder Clausen[3] og Halvard Gunnersen[4], ligesom man i Olaf den helliges Saga[5] har en Fortælling om, at Finnerne gjorde Vind mod ham forat hindre hans Fremkomst. Fortællinger fra senere Tid, der vise hvor almindelig Forestillingen om deres Dygtighed i at gjøre Vind var baade i Danmark og Norge, haves i Thieles danske Folkesagn II, 110 jvf. 52 og i H. Rørdams Mester A. C. Arreboes Levnet og Skrifter I, 110 eller G. Schönings Beretning om den Trondhjemske Biskop A. Arreboes Afsættelse i Det kgl. Norske Vid. Selsk. Skrifter i det 19de Aarhundrede I, S. 251–253.
Kunsten at gjøre Vind er dog meget ældre end vore allerældste Efterretninger om Lapperne[6]. Den har ogsaa,
- ↑ J. Grimm, d. Mythol. 3te Ausg. S. 606.
- ↑ Schefferi Lapponia S. 161 fg. (144 fg.).
- ↑ Norriges Beskrivelse S. 333; jvf. P. Dass, nordlandske Trompet udg. af A. E. Eriksen S. 80 fg. v. Diben l. c. S. 277.
- ↑ Se A. E. Eriksens Udgave af hans Acrostichis S. 22.
- ↑ Olafs s. h. h. (Christ. 1854) S. 18 fg.; Reimskr. Olafs s. h. h. c. 8 (p. 2231 fg.). Et Sidestykke hertil har man i Fortællingen om Slaget i Hjørungavaag.
- ↑ Prellers griech. Mythol. I, 495 fg.; Odyss. 10, 1 fgg.; Virgils Aeneide 1, 52 fgg.; Pomponius Mela 3 cap. 6. Efter Brand observ. on pop. ant. &c, III, 5 fortælles der i Ranulph Higdens Polychronicon, at Troldkjærringer paa Øen Man solgte de Søfarende Vind, som leveredes disse i Knuder paa en Traad. Efter
