dette Tilfælde, kunde ansees mere beklagelsesværdige end strafværdige, maatte derimod den ansees fortjent til Lovens haardeste Straf, der gjorde sig skyldig i en saadan Misgjerning, som tillagdes Troldkvinden Geirhild, efter hvad der fortælles i Eyrbyggja s. c. 16, at hun red Gunlaug til døde.
Det var vel ogsaa ved at ride Mennesker, at Odin og hans Valkyrier eller Gjengangere under deres Besøg paa Gaardene voldte de levendes Død, eller at disse bleve syge paa Legeme eller Sjæl[1] saaledes som der fortælles i Flóamanna s. c. 22, Eyrbyggja s. c. 53; og af denne Tro maa man vel forklare sig det Udtryk, man stundom hører, at Fanden (ɔ: Odin) rider den, som synes forstyrret i Hovedet. Men som disse kom for at hente de levende med sig, saa var det ogsaa med Huld seiðkona, som Drifa ifølge Yngl. s. c. 16 sendte afsted for at hente Vanlande til hende eller dræbe ham, om han ikke kunde faa ham med sig; noget som har en paafaldende Lighed med, hvad der fortælles i Chron. Norv. 55 om en Lappekvinde, som pludselig faldt omkuld og opgav Aanden, men alligevel efter Lappernes eget Sigende ikke var død, sed a gandis emulorum depredata, ligesom det ogsaa fortælles, at de ved Trolddomskunst fik hende tilbage.
Om Odin, der efter Snorra Edda I, 240 rider lopt ok lög, ligesom det samme efter Helgakv. Hjörv. 9 Prosa er Tilfældet med Valkyrierne, maa vel forstaaes hvad Njáls s.
- ↑ Derfor skulde hver den, som ikke kunde undkomme, kaste sig flad paa Jorden, hvorved man kande frelse sig, fordi de ridende fore højere oppe i Luften; se Wille Beskr. over Sillejord S. 253, P. L. Lund i Hansens Arkiv II, 371; jvf. Grimm d. Wörterb. V., 1428 under Ordet: kniehöhe. Deres Fart varslede ogsaa om mærkelige Begivenheder, især stort Mandefald, og saaledes opfattede eller forklarede man sig de Syner, der fortælles i Njáls s. c. 126; Fornm. s. IX, 59; og Smiths Nestor S. 153 fg.
