efter, og gav sig meget af med Udøvelse af Trolddomskunst[1]. Om Finnerne maa det ogsaa forstaaes, naar Adam af Bremen i sit Skrift de situ Daniæ i Modsætning til de øvrige Norges Indbyggere, som han kalder christianissimi, taler om dem, qui trans arctoam plagam circa Oceanum remoti sunt, quos adhuc ferunt magicis artibus sive incantationibus in tantum prævalere, ut se scire fateantur, quid a singulis in toto terrarum orbe geratur. Tunc etiam potenti murmure verborum grandia cete maris in littora trahunt, aliaque multa, quæ de maleficis in scripturis leguntur, illis ex usu facilia sunt[2]
Hvorvidt Finnerne virkelig fortjente at fremstilles som mere hengivne til, og mere dygtige i Udøvelse af Trolddom end andre Folk, er det ikke let at vide eller afgjøre. Men almindeligt har det altid været at søge i det høje Nord Stedet, hvor i Særdeleshed overnaturlige Væsener havde sit Hjem og overnaturlige Kræfter vare eller sattes i Bevægelse[3]. Ogsaa i Finland viser man endnu og overalt hen til de nordlige Egne som det Sted, hvor den største Dygtighed i al Slags Trolddom skal være at finde, indtil man ved at søge derefter endelig kommer til Lapmarken som den nordligste, udover hvilken ingen Mennesker opholde sig, skjønt Lapperne for nærværende vistnok ere deres sydligere Naboer og Stambeslægtede underlegne i denne Kunst. Den Dygtighed i samme, som man tillagde Lapperne eller, som de baade i ældre og
