kan ikke være andet, end den bekjendte Aaskereid (ɔ: óskreið[1], der fik sit Navn deraf, at den bestod af óskmeyjar, som senere tildels bleve til Troldkjærringer, og óskamegir (eller maaske rettere óskmegir), som Odin tog med sig til Jorden for saaledes med de Dødes Skare i sit Følge at hente de Levende til sig, men ogsaa med et andet Navn kaldes Jolaskreið[2], bestaaende af Jolasveinar[3], fordi disse især vare ude om Julenatten, da man for at holde dem borte eller til Beskyttelse mod dem dels anvender Skyden, dels betegner alle Husdøre med et paasmurt Kors af Tjære. Den saakaldte Jauloherra er da naturligvis ingen anden end Odin[4] (t. der Schimmelreiter), der førte dem paa “die vilde Jagd“, hvoraf man har gamle Beskrivelser foruden andetsteds ogsaa i Eyrbyggjasaga c. 53 og i Nestors russiske Krønike, C. W. Smiths Oversættelse Side 153 fg,
Et andet Slags Gjenganger, hvorom der oftere tales blandt Lapperne saavel i Norge som i Sverige, er æppar, æpparaš[5], men dette er klarligen det gn. útburðr, det
- ↑ Wille, Beskriv. over Sillejord S. 252; P. L. Lund Ni p. Hansens Arkiv for Skolevæsenet II, 368. Om Valkyrierne hed det, at de rede lopt ok lög.
- ↑ Ivar Aasen, Landsmaalet i Norge S. 27 fg. P. C. Asbjørnsen, Illustreret Nyhedsblad 1852 No 41, 44, 46, 50, 52. 56 jvf. Norsk Folkekalender 1855, S. 41.
- ↑ A. E. Wang, Segner fraa Valdres (Kristiania 1871) S. 9 fg. Om disse Jolasveinar tales der endnu paa Island, dog kun for at skræmme Børn dermed, og uden man har Rede paa deres egentlige Væsen; se Íslenzkar þjóðsögur I, 129. 219 fg.
- ↑ Om Odin heder det ogsaa: hann heitir – Jólnir ok var af Jólni jól kölluð. Fornm. sög. X, 377 (Ágrip c. 1); hann heitir – Jólnir af því at þeir drógu þat af Jólunum Flat. I, 564.
- ↑ Högström, Beskrivelse o. s. v. S. 207 jvf. 199; Lindahl & Öhrling Lex. Lapp. S. 44; Friis Lapp. Myth. S. 105, – En anden Forklaring af Ordets Oprindelse giver Ahlqvist, de Vestfinska språkens kulturord S. 191.
