delalderen ser i Kristus (Herren, dróttinn) den strænge Herre og Dommer, hvis rædsomme og fortærende Vrede ene kan afvendes ved Forbøn af hans Moder, hvem Sønnen intet kan nægte, saa at Kristus der har indtaget Faderens Plads, medens derimod Maria i den for os døde Forløsers Sted optræder som den forsonende mægler mellem Gud og Menneskene.
Lappernes Tro paa, eller Tilbedelse af denne under to forskjellige Skikkelser eller Betegnelser optrædende Treenighed, er altsaa, naar man ser hen til dens Oprindelse eller Kilde, heller kristelig end hedensk, om end dens kristelige Oprindelse er blevet mindre kjendelig, og dens Kristelighed er bleven udvisket ved den Maade, hvorpaa Lapperne tilegnede sig den og anvendte den. Ti om endog dette Kjendskab til Treenighedslæren var vundet ved en virkelig Forkyndelse og Indførelse af Kristendommen iblandt dem – hvad jeg efter det herom tidligere yttrede finder sandsynligt nok – og ikke ved den blotte Berørelse med et eller flere kristne Nabofolk, saa var dog den Kristendomskundskab, som derved erhvervedes, altfor tarvelig, til at den kunde holde sig fri for, eller modstaa en Paavirkning af, og en sammenblanding med deres Hedenskab. Saa langt var ogsaa det Tidsrum, som derfra henløb, indtil der ved den saakaldte nordiske Missjon, under Thomas von Westen, hans medhjælpere og Efterfølgere, foretoges alvorlige og indgribende Skridt til hos dem at indføre en renere og fyldigere Kristendomskundskab, og føre dem til en dybere kristelig Erkjendelse, at ikke allene den kristelige Tro, som de havde antaget, maatte lide stor Overlast af det Hedenskab, som fremdeles bestod og trivedes ved Siden deraf, men ogsaa dette maatte blive forvansket ved at paavirkes af Kristendommens eller kristelige Lærdommes Indflydelse, inden
