der ikke traadte saaledes i Forgrunden, som Faderen og Sønnen, var en af Personerne i Treenigheden, medens derimod Himmeldronningen Jomfru Maria indtog en altfor væsentlig Plads i den kristne Kultus, til at hun ikke letteligen kunde, eller endog nødvendigen maatte komme til at fortrænge den af, og indtage dens Sted i Treenigheden. Endogsaa Mahomed omtaler jo Jomfru Maria som den tredje Person[1].
Men den samme middelalderske Treenighed optræder ogsaa paa en anden Maade hos Lapperne, nemlig som Sodnabæive-ailek, Lava-ailek og Frid-ailek, alle tre sammenfattede under Fællesnavnet Ailekes-olbmak[2] Ved Sodnabæive-ailek betegnes nemlig det Væsen, som Søndagen er helliget, det er Faderen (dróttinn), ved Lava-ailek Jomfru Maria, til hvis Ære Lørdagen holdtes hellig, og ved Frid-ailek Sønnen, til Erindring om hvis Død Fredagen (föstudagr, fastobæive) højtideligholdtes ved Faste. Ti nogen Betænkelighed ved at antage eller indrømme dette behøver man ikke at finde deri, at Søndagen (Herrens Dag, dies dominica, dróttinsdagr) jo netop har faaet sit Navn af Sønnen (Herren), og at dens Højtideligholdelse er indført til hans Ære, til ihukommelse af hans Opstandelse, eftersom det er bekjendt nok, at man i den romersk-katolske Kirke, endog i vore Dage ligesom i Mid-
- ↑ Se Th. Nöldeke i Literar. Centralblatt 1872 col. 672 jvf. Koranens 5te Sure i Slutningen. Naar, som hos Armenierne efter P. Blom, Fra Østerland S. 77, Faderen paa Billeder, der skulle forestille Treenigheden, fremstilles som en gammel Mand, Sønnen som en ung Mand, og den hellig Aand som en Due, men Jomfru Maria tillige i deres Selskab, da falder det jo ganske naturligt, at den hellige Aand sættes ud af Betragtning ved Spørgsmaalet om, hvilke de 3 Personer ere, men Jomfru Maria regnes for den tredje.
- ↑ Friis, Lapp. Mythologi S. 75 fg. jvf. Leems Beskriv. s. 412, Jessen 14 l. c. §§ 4 & 33.
