nævner dog Snorre af og til den virkelige Retning, men netop denne Vexel kan fremkalde Misforstaaelser hos Fortolkerne. Og dertil kommer, at Snorre aldrig havde været i Danmark og derfor let kunde tage Fejl, naar han var afhængig af uvidende Forgjængere. Det er saaledes undskyldeligt nok, naar Snorre lader Venderslaget staa “ved Skotborgaa paa Lyrskogshede“ (Skotbergaa er = Kongeaaen (ved Nørrejyllands Grænse, Lyrskov er lige ved Slesvig!); thi her havde allerede hans Forgjængers vist ham Veien ved at sammenblande to forskjellige Træfninger i samme Felttog og de støttedes desuden af Skaldene, der baade nævnte Skotborgaa og Hedeby (Slesvig). Men af dette Exempel ser man dog, at Snorre manglede specielle Kundskaber i Jyllands Geografi. Og kunde han tro, at Skodborgaa flød ud ved Slesvig – altsaa i Østersøen, – bør det ikke forundre nogen, om han tænker sig Landskabet Thjod (Thy, nordvest for Limfjorden ved Vesterhavet) paa Østkysten af Jylland. Dette er dog virkelig saa, og han deler.her Feilen med sine islandske Forgjængere, skjønt alle nyere Historikere synes at have overseet det og derved har fremkaldt mere eller mindre haartrukne Forklaringer af Kong Harald Haardraades Herjetog i Jylland Aar 1050. Vi maa atter gaa ud fra den ældre Beretning, der foreligger i “Morkinskinna“ eg i “Noregs Konungatal“. Efter disse drager Harald fra Gøtelven “syd til Jylland“ (ɔ: vest over Kattegat til Jylland) søndenfor Skagen øg saa forbi Thjod. Her kunde man tro, at der var ment paa Jyllands Nordvestkyst, men man rives dog snart ud af denne Tro,; naar man ser, at Harald fortsætter sin Vej “helt syd til Hedeby (Slesvig)“, og til Overflod faar et udtrykkeligt Citat af Thorleik Fagre;’s Vers, at han “kom til Byen østenfra med sine Skibe“. Til yderligere Bestyrkelse beskrives ogsaa Hjemveien: her farer
