De stridsbaarde Egder frygtede Heltens Færd. Kongens Skib var helt guldprydet; Synet overgik hver Beskrivelse. Havdyrets kulsorte Sider gled haardt frem over Havet forbi Lister. Hele Eikundasund (Ekersund) der syd laa fyldt med “Havets Ski“. Og de tro Hirdmænd for hvast forbi Hjørnaglens gamle Haug. Kongens Færd var ei daarlig, da Søbestene drev forbi Stad. De børstærke Skibe bar sine lange Sider forbi Stim. Havets Falke seilede saaledes nordover, at den dygtige Hærkonge kom nord i Nid.[1] Vi skal ikke her opholde os ved den egentlige Reiserute i Norge: vi ser, at den islandske Skald har mærket sig de samme Aabninger i Skjærgaarden, som ogsaa i nyere Tid alle søsyge Reisende frygter paa Vejen til Throndhjem: Sletten[2] i Søndhordland, Stad og Stemshesten. Det er kun de første Punkter: Limfjorden, Agder, Lister, Ekersund, der vedkommer os; thi fra Limfjorden direkte til Agder og Lister, det er den Rute, som Skalden kun kan nævne, nar han seiler ud af Limfjordens vestlige Aabning og derfra drager lige mod Nord. Saaledes har ogsaa de ældre Sagafortællere gjengivet Skaldens Ord. Olavssagaen, der lader Reisen udgaa fra Danmark, siger, at Kongen “seiler sønden fra Jylland over Limfjorden med 1200 skibe og kom til Agder“[3], og endnu bedre passer det, naar som i “Noregs
- ↑ Ol. s. h. helga Cap. 76. Fagrsk. Cap. 104. Hskr. Side 440–41.
- ↑ Munch forklarede “Hjørnagli“ om Hornelen, som dog ellers hedder “Hornæli“ (cfr. Smalsarhorn); N. M. Petersen (og efter ham Keyser) vaklede mellem Hornelen og Kjærnaglen (eller Tjørnaglen), en Udhavn ved “Sletten“ paa Halvøen mellem Bømlfjorden og Buknfjorden. Dette sidste er vistnok det rette (se Peder Claussöns Norges Beskrivelse Side 70).
- ↑ Cap. 69. Man bør vist ikke har betone yfir foran “Limfjorden“ og deraf slutte, at Forf. har kjendt Limfjordens ældre Udseende.
