må denne og Johan Skytte have underrettet brevskriveren om, at Kristian IV („der Dhene“) var „gar zwach von Krieges Vollich, nit mehr dan etwan 3 oder 4000“ og derfor havde sendt „Blasius von Pellinarii von Basel“ og kaptejn Frederik Jetzima, der tidligere skulde være rømt fra svensk krigstjeneste, til Tyskland for at hverve, i den mening, at han i foråret skulde have et stort antal nyt krigsfolk samlet. Det antoges da, at det var Kristian IVs tanke, at udruste en flåde på femti skibe eller flere og dermed gjøre et angreb på Stockholm med 10 eller 11,000 mand.
4. Mønnichhofen havde allerede, forinden han i 1612 optrådte som hverver i Holland, været i svensk tjeneste, hver han under 29 Novbr. 1611 af Gustaf Adolf fik bekræftelse på sin tidligere indehavte bestilling som „generalfeltvagtmester“ med en månedlig løn af 300 daler svenske penge, hver daler beregnet til to og treti rundstykker. Dette kongebrev er indført i den svenske rigsregistratur, der ligeledes indeholder flere andre breve fra 1611, vedkommende Mønnichhofen, eller som hans navn også skrives, „Mønichhofuen“, „Mønichåfuen“, „Menickhof“, „Mønichhof“ og „Mønichoffen“. Ligeledes anføres hans titel noget forskellig, snart som „general-vagtmester og øverste“, snart som „øverste–vagt-mester“.
Det første af disse kongebreve, dateret 2 November 1611, indeholder en befaling til statholderen i Stockholm om at overlade Mønnichhofen to par rener, som kongen havde foræret ham.
Under 3 November blev der udstedt en befaling om, at Mønnichhofen, som afdrag på den fordring, han havde på kronen, skulde få så meget klæde, som han behøvede til en sørgeklædning.
