De meest bekjendte af de større Fugle, der bygge i vore dunkle Skove, ere Tiuren med Røien, og Aarhanen med sin Høne. Disse tvende Familiers Liv er kun lidet forskjelligt, og det er ikke saa sjeldent at træffe Bastarder af disse to Slags. Der hvor Fjeldene stimle mod hinanden, og hvor Taagen ligger over Myrer og skaldede Furuaaser, drive de tidligt om Vaaren en Kjærlighedsleeg, som kun den aarvaagne Jæger iagttager. Han er ude førend Maanen er blegnet for Dagsskjæret, og medens Sangfuglen endnu drømmer i de tætte, buskede Graner; kun Morgenstjernen seer ned paa de tause Skove, over Dalen ligger Taagens hvide Slør, og Halvlyset svæver mellem Fjeldene. I denne tidlige Stund er Jægeren Vidne til Fuglelegen. — Men naar Mai Maaneds milde Himmel aabner Knupperne, og Blaabærlyngen begynder at spire, da føler Hønen et nyt Liv i sig, og, skilt fra Hanen, søger den en lyngomgroet og beskygget Tue, hvor den eensom, useet og rolig kan udruge sine Kyllinger. Hanen derimod søger til de dunkleste Bjergkløfter, hvor den
