henlever Sommeren i en tilsyneladende trist, dorsk Ørkesløshed, hvori den kuns forstyrres, naar enten Jægeren næsten træder paa den eller Jagthunden snapper efter den, og ofte bliver den da et Bytte for sin Døsighed. — Sanct Hans Tiders lange Dage og lyse Nætter see først Aarhønen med sine 4 til 8 gule, dunbløde Kyllinger gaae omkring i Stjerne. Under de udspredte sænkede Vinger bjærger hun kaglende sin Yngel, men deres vilde Natur røber sig snart; thi Svingfjædrene voxe først ud paa dem, og flyvende søge de nu at undgaae sine Forfølgere. Skovkrandsede, lynggroede Aase, der ligge i Nærheden af Myrer, ere gjerne Opholdsstedet for disse Fugle saalænge Hønen gaaer om med Ungerne, og denne Tid vedvarer til Slutningen af September. Fra Augustmaaned bliver denne Familie skarpt efterstræbt af Jægerne, og der gives ingen Jagt, hvori man kan være heldigere. I den høie sammenvoxne Lyng søger Flokken sin Føde og skjuler sig om Dagen i den; men netop derved støde Hundene ofte paa Sporet og jage Fuglene op. Ved at efterligne Kyllingernes Stemme lokkes først Hønen til Jægeren, og siden begynde Ungerne at pibe efter Moderen, og da blive ogsaa disse et Bytte for Skuddet. Den Tid, hvori denne Jagt foregaaer, kaldes af Jægerne Føstretiden.
Omtrent tre Fjerdinger nordost fra Fjeldsæteren paa Krogskoven løbe der mellem hemmelighedsfulde, ubekjendte
