Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/246

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Trettende kapitel.
Fortsættelse af djævelens nederlag.

Helgener stiger ned fra himmelen. — Historien om en biskop, der tilbad den hellige Andreas. — Engel og djævel. — Den hellige jomfru triumferer. — Den forarmede ridders historie. — Allehaande stridigheder. — Kong Coenredo’s onde ridder som eksempel. — Den lille bog over gode handlinger. — Sjæle, der blev revet djævelen ud af hænderne. Kong Dagobert. — Keiser Karl den store. — Henrik III. — Striden i sin simpleste form. — Haandgemæng mellem engle og djævle. — Naar to strides, maa den tredje sidde imellem. — Slag. — Satan og den hellige jomfru. — Satanisk spidsfindighed. — Satans ret. — Den himmelske rettergang. — Historien om den hellige Kristoffer.

Vi vil nu fra de seire, som levende mennesker vandt over djævlene, gaa over til dem, som døde, allerede til borgere af himmelen omskabte og andre himmelske aander, jeg mener helgenerne, englene i alle grader og jomfru Maria, bar med sig hjem. Helgenerne, englene og den hellige jomfru stod altid færdige til at ile den tilhjælp, der i fast tro og med rent hjerte paakaldte deres bistand i den aldrig afbrudte kamp mod fienden. Undertiden, naar han havde retten paa sin side, seirede djævelen over sin himmelske modstander, men som oftest maatte han ligge under, ogsaa naar han havde ret. Blandede den hellige jomfru sig i striden, tabte han bestandig og maatte stikke af med halen mellem benene.

Naar helgenerne havde vundet den himmelske