Side:Det oldnorske verbum.djvu/29

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest
Oldnorsk: Sanskrit:
5. buð -bjóða, byde -bauð -buðum बुद्, bud -bod῾itum, kjende -bubod῾a -bubud῾îma,
flug -fljuga, flyve -flaug ell. fló -flugum
bug -buga, böie -baug -bugum गुड्, guḍ guḍitum, bevare -ǵugoḍa -ǵuguḍima,
6. lik -leika, lege -lék (for leilek) lékum भि, b῾î -b῾etum, frygte -bib῾âja -bib῾jima,
7. hlup -hlaupa, löbe -hljóp[1] (for hlaihlop) hljópum द्रु, dru -drotum, löbe -dudrâva -dudruma,
Man sammenligne endvidere:
véfa, væve -óf ell. vaf -ófum ell. váfum वे, ve -vâtum, væve -uvâja ell. ûvima -vavau ell. vavima,
वप्, vap -vaptum, væve -uvâpa -ûpima,
sofa sove -svaf -sófum ell. sváfum स्वप्, svap -svaptum, sove -sus̔vâpa -sus̔upima,
deyja, döe - -dóum ell. dóm दै, dai -dâtum, rense -dadau -dadima-[2]

Stor Overeensstemmelse finder saaledes Sted i Vocalovergangene. Reduplicationen er derimod i Oldnorsk tabt, ligesom Sanskrit selv sees at vise en Tendents til at lade den fare.[3] Denne Tendents har saaledes gjort sig gjældende i de yngre Sprog, at kun Gotisk har Levninger deraf i faa Ord, f. Ex. saizlep af slepan, sove, gaigrot af gretan, græ-

  1. I det Gotiske forekomme disse to Verba og nogle flere med Fordobling, lailaik, hlaihlaup o. s. v.
  2. I Verber, hvis Rod ender paa nd eller ng, hærdes i Imperf. i Sing. d og g til t og k, hvormed det foregaaende n assimileres f. Ex. ganga, gaae, Imperf. gekk, stinga, stikke, Imperf. stakk, blanda, blande, Imperf. blétt; men i Plur. kommer nd eller ng tilbage: géngum, stungum, bléndum. Analog hermed synes Dannelsen af Perf. i den syvende Classes Verba i Sanskrit. Charakteren for denne Classe er nemlig Indskydelsen af n foran sidste Radical i Specialtempora; men i Perf. falder dette n bort, og erstattes ofte ved Vocalforlængelse, f. Ex. af भिद्, b῾id, i Specialtempora b῾ind, at bryde, Perf. bib῾eda; af युज्, juǵ, i Specialt. jung, at forbinde, Perf. jujoǵa. Lignende Formation bruges ogsaa i Verba af niende Classe, endende paa nt῾, f. Ex कुन्थ्, kunt῾, at lide, Perf. ćukot῾a, eller cukunt῾a.
  3. Verbet विद्, vid, at vide, hedder saaledes i 1 Pers. Sing. Præt. veda, uden Reduplication, istedetfor viveda; og adskillige andre Verba forekomme snart med snart uden Reduplication i Perf. Det reduplicerede Præt., som var i stadigt Brug i det Oldgræske, er aldeles forsvundet af det Nygræske. De faa Reduplicationer, som det Latinske opviser, saasom cado, cecidi, tango, tetigi, pungo, pupugi, ere ligeledes forsvundne af de nyere romaniske Sprog.