Side:Det oldnorske verbum.djvu/16

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest


hiint. For her i ethvert Tilfælde at kunne bestemme Fordoblingens Aarsag, maatte man kjende hvert Ords ældre simplere Form. Jeg vil her fremstille de Tilfælde, som jeg ved Sammenligninger med Sanskrit har bemærket:

1. Suffixerne g, j eller k, kunne assimileres med Rodconsonanten, f. Ex. blossa, at blusse, synes at staae for blosja, ligesom det tilsvarende प्लुष्, plus̔, under Flexionen, som hörende til 4de Classe, antager Formen plus̔j; dimma, mörknes, for dimja eller dimga, som Passivform af en Rod med eet m, svarende til तेम, tema, damp, dubba, staae, for dubja, तुभ् = tub῾, to hurt, af 4de Classe, under Flex. tub῾j; firra, fjerne, for firja, Causativ af firr = पर, para, removed, distant; fylla, fylde, for fylja = पूर्, pûr, to fill, 4de Classe, pûrj; grubba, at sammenröre, for grubja, sml. क्षुभ, ks̔ub῾, 4de Classe, ks̔ub῾, to be agitated; hnippa, stöde til, for hnipja = नभ्, nab῾, 4de Classe, nab῾j, ferire, lædere; kyssa, kysse, for kysja = कुस्, kus, 4de Classe, kusj, baiser (Eichhoff); o. s. v.[1] Paa denne Maade synes Fordoblingen i Verba denominativa med factiv Betydning ikke sjelden at kunne forklares, f. Ex. ginna, forlokke, af gan; hugga, tröste, af hugr; o. s. v. De fleste saadanne have imidlertid allerede Fordoblingen i Nominet; men, at Præsens i deslige Denominativa jævnligen ender paa i, turde være en Virkning af det her omtalte Suffixum. Saaledes bretti, bryddi, dimmir, fennir, firri, flenni, fylli o. s v.

2. Rodens Endeconsonant assimileres med Suffixerne k, l, n og t, f. Ex. लोभय्, lob῾aj (Caus. af लुभ्, lub῾, attraae) = lokka, lokke; पत्, pat = falla, falde; खट्, k῾aṭ, to seek or inqvire = kanna, lede nöie, randsage flittigt; क्लद्, klad = kalla, kalde.

Denominativa.

Foruden de Overeensstemmelser i Dannelsen af Denominativer, der ovenfor (S. 5. 6.) ere omtalte, have Sprogene ogsaa den Maade tilfælleds, at Verber kunne dannes af Nominer, ved at föie Flexionsendelserne umiddelbart til Nominets Stamme, f. Ex. i Sanskrit गल्भते, galb῾ate, han er overmodig, af गल्भ, galb῾a, overmodig; होढते, hoḍ῾ate, han vedder, af होढते, hoḍ῾a, Veddemaalsindsats; भृशति, b῾ṛs̓ati, han bliver voldsom, af भृश, b῾ṛs̓a, voldsom, o. s. v.; i Oldn. birta, at bekjendtgjöre, af bjartr, klar, bleyta, blöde, af blautr, blöd, blæða, blöde, af bloð, brydda, forsyne med Spids, af broddr, o. s. v.

  1. I Prakrit assimileres ligeledes य, i Verba af 4de Classe, med den foregaaende Consonant. Lassen, l. c. p. 342. Endvidere i Passiv, ib. p. 359. Ligesaa i Pali; Burnouf & Lassen Essai, p. 124.