afdøde Biskop Peters Sted[1]. Pave Honorius, der neppe kjendte mere til ham, end hvad Udsendingerne havde gjort ham viis paa, stolede paa deres Ord, og udvalgte da ved Provision Jørund til Erkebiskop (15de Febr. 1287), idet han tillige med sin apostoliske Myndighed løste ham fra det Baand, der bandt ham til Hamars Kirke. I Norge troede man fuldt og fast, at Eindride skulde blive Erkebiskop, men da Udsendingerne nu kom tilbage med Efterretningen om Jørunds Valg, maa Kongen og hans Raad være blevne behageligt overraskede, siden der ikke tales om mindste Indsigelse fra deres Side. Jørund modtog Valget, og overtog Bestyrelsen af Erkestolen som udvalgt Erkebiskop, medens Sighvat atter sendtes til Rom for at hente Pallium, hvilket Jørund, som allerede indviet Biskop, efter sædvanlig Skik ansaaes fritagen for, personligt at hente[2]. Men imidlertid var Pave Honorius død d. 3die April, og Pavestolen stod ledig i over 10 Maaneder, inden hans Eftermand, Nikolaus d. 4de (Hieronymus af Ascoli, Minorit, og Cardinalbiskop af Præneste), blev udvalgt d. 15de Februar samt kronet d. 25de Febr. 1288 Indtil da maatte Sighvat vente, førend han kunde faa Pallium
- ↑ Biskop Thorfinns Testamente betænkes ogsaa „Hr. Jørund“ og „Hr. Thorstein Olafssøn“ med Gaver, og indsættes til Executorer, idet Testator kalder dem „mine Chorsbrødre“. Disse kunne neppe være andre end Thorfinns tvende Eftermænd. At Andres udvalgte Jørund, forhen Chorsbroder i Hamar, til Biskop i Hamar, saavel som Dolgfinn, der indviedes samtidigt med ham, til Biskop paa Orknø, siges ligefrem i Arne B. Saga Cap. 57; nu er det vel muligt at „valgt“ (kosit) paa dette Sted staar fejlagtigt i Stedet for „viet“, da der andensteds (i Annalerne) kun er Tale om Vielsen, og der ej vides, hvorledes han kunde komme til at vælge nogen Biskop til Orknøerne; men alligevel er det klart, at, naar Andres som den, der skulde forrette Vielsen, havde Magten i Hænder, undlod han vist ikke at anvende den til Fordeel for Oslo Capitels tidligere omtalte Prætension paa at raade med ved Hamars Biskopsstols Besættelse, om han end ikke ligefrem kunde gjøre denne Prætension gjeldende, efter at Erkebiskop Jon havde afsagt Dommen til Fordeel for Hamars Capitel; og dette har sandsynligviis netop været Grunden til, at Oslo Capitel, trods hiin Dom, i 1305 fornyede Fordringen, hvilken dog naturligviis Jørund, da Erkebiskop, ej godkjendte, Dipl. Norv. I. No. 105. Jørund og Dolgfinn maa være blevne indviede omkring 10 Juli 1286, thi paa denne Dag udstedte Biskop Andres, der forrettede Indvielsen, saavel som Biskopperne Arne af Stavanger og Narve af Bergen, samt Jørund, „Electus“ til Hamar og Dolgfinn, „Electus til Orknøerne“ i Ljodhuus i Vestergautland Afladsbrev til Bedste for Strengnes nys paabegyndte Domkirke. Liljegr. Dipl Sv. II. No. 916. At Arne og Narve maa have været de assisterende Biskopper ved Vielsen, er aabenbart. Biskop Brynjulf af Skara var og tilstede, thi hans Afladsbrev for Stavanger Domkirke er dateret samme Dag, se Dipl. Norv. III. No. 23. Indvielsen er maaskee foregaaet Søndagen derefter, den 14de Juli, i Konghella.
- ↑ Arne Bp. Saga Cap. 58, 61, jfr. Pavebrev (utrykt) af 15de Febr. 1287; Keyser, N. Kirkeh. II. S. 51–53.
