overordentlige Bidrag til at dække. Biskop Arne bestemte derfor med sit Capitels Samtykke, at i de næste fem Aar skulde det første Aars Indtægter af ledigblivende Præbender og andre Beneficier i Biskopsdømmet afholdes til Dækning af hine Udgifter saavel som til Arbejde paa Christkirken i Bergen, med hvis Forskjønnelse og Udvidelse Biskop Arne synes at have været ivrigt beskjeftiget. Noget lignende har formodentlig Biskop Helge gjort i Oslo Biskopsdømme, skjønt dette rigtignok bragte Biskoppen større Indtægter end Bergens. Erkebiskoppen havde ej alene Rejse-Udgifterne at dække, men ogsaa Omkostningerne ved at erholde Pallium, og fordrede derfor som subventio pallii Halvdelen af eet Aars Kirketiende over hele Riget. Denne synes ogsaa uvægerligen at være bleven Erkebiskoppen tilsagt af Lydbiskopperne paa et Møde, han havde med disse strax efter han var kommen tilbage til Norge fra Conciliet, medens han endnu opholdt sig i den sydlige Deel af Landet, og hvor Kongen ogsaa, som det lader, var tilstede. Men da Erkebiskoppen til at indsamle disse Bidrag i Bergens Biskopsdømme ej valgte Biskoppen efter tidligere Skik, men Magister Capellarum, Tinn Haldorssøn, blev Biskop Arne, for hvem denne eller rettere hans Embede og den hele Indretning med de kongelige Capeller var en Torn i Øjet, strax stødt, gjorde Indsigelser derimod og begyndte med sin sedvanlige Heftighed en Strid herom med Erkebiskoppen, der ogsaa paa sin Side, skjønt med mere Maadehold, tog til Gjenmæle. Striden varede temmelig længe; der vexledes Skrivelser, der appelleredes til Paven, og Kongen maatte ligeledes indblande sig deri, men Arne synes dog tilsidst at have maattet give efter[1].
For nærmere at bestemme, hvorledes den paa Conciliet i Vienne vedtagne Sexaars-Tiende skulde udredes og indsamles i Norge, sammenkaldte Erkebiskop Eilif sine Lydbiskopper til et Provincial-Concilium i Nidaroos til Høsten 1313, hvorved dog kun Biskop Helge i Oslo og Biskop Ingjald indfandt sig. Biskop Arne i Bergen var rimeligviis saa forbitret paa Erkebiskoppen siden den nys førte Strid, at han ej ønskede at komme sammen med ham og derfor under en eller anden Forevending udeblev; hvad Aarsagen var til Biskop Ketils Udeblivelse, vides ikke. Derimod var Biskoppen af Hole paa Island tilstede, nemlig den oftere omtalte Audun Thorbergssøn, der just nu, som det nedenfor nærmere skal omtales, var valgt til den i Februar afdøde Biskop Jørunds Eftermand, og indviedes under selve Modet. Conciliet begyndte den 24de November og sluttedes den 1ste December; Bestemmelserne, der udstedtes paa denne Dag, foreskrev med den største Nøjagtighed,
- ↑ Keysers n. Khist. II. S. 156–165.
