Det er allerede forhen omtalt, at Pave Clemens den 5te i Slutningen af Aaret 1311 og i Begyndelsen af 1312 holdt det navnkundige almindelige Kirkemøde i Vienne, hvorved ogsaa den til Erkebiskop Jørunds Eftermand udvalgte Eilif indfandt sig, og her modtog Pallium. Foruden ham vare tillige Biskop Arne af Bergen og Biskop Helge af Oslo tilstede ved Conciliet, saavel som Befuldmægtigede fra Capitlerne og rimeligviis fra de Biskopper, som sad hjemme. Som bekjendt, var Tempel-Ordenens Ophævelse Hovedgjenstanden, hvormed man beskjeftigede sig, og kunde ikke være af nogen Interesse for Norge, hvor ingen Tempelriddere fandtes, men af Vigtighed var det dog ogsaa for dette Rige, at ved den tredie og sidste Session af Mødet en ny Tiende af gejstlige Indtægter blev vedtagen til Befordring af et Korstog til det hellige Lands Befrielse. Derforuden erfarer man, at de norske Biskopper benyttede Lejligheden til at faa den Strid bragt til Ende, som nu allerede i lang Tid havde været ført mellem Erkestolens og Bergens Capitel angaaende Besættelsen af Færøernes Biskopsstol, og som vi allerede ovenfor have haft Anledning til at omtale. Formodentlig ved Pavens egen Foranstaltning eller Medvirkning bleve begge Parter, nemlig Erkebiskop Eilif paa sine egne og den fraværende udvalgte Biskop Lodins Vegne, samt Nidaroos’s Capitel, repræsenteret ved Fuldmægtige, paa den ene Side, og Biskop Arne saavel som Bergens Capitel, ligeledes repræsenteret ved Fuldmægtige, paa den anden, enige om at lade Sagen afgjøre ved en Voldgiftsmand, og til denne valgte de den 10de Mai 1312, strax efter Conciliets Slutning, Erkebiskop Nikolas af Upsala, der ogsaa overvar Conciliet og allerede for 3 Aar tilbage, da han opholdt sig i Bergen paa Tilbagerejsen fra Curien med Pallium, havde haft noget med Sagen at bestille. Voldgistskjendelsen skulde være afsagt 30 Dage efter at allesammen vare komne til Brügge i Flandern, hvorfra Hjemrejsen som sedvanligt i denne Tid skulde skee, og Parterne skulde holde sig Dommen efterrettelig under en Bod af 400 Guldgylden. Da Lodin sidenefter forekommer som Biskop i Færøerne, hvor han omkom paa en Sørejse i 1316, maa Voldgiftskjendelsen være falden til Fordeel for Nidaroos Erkebiskops og Capitels Paastand[1].
De norske Biskopper maa være komne hjem i Løbet af Sommeren eller Begyndelsen af Høsten. Deres Ophold ved Conciliet saavel som Rejsen derhen og derfra havde krævet betydelige Udgifter, som der nu maatte
- ↑ Se udførligere herom Keysers n. Kirkehistorie II. S. 154–156, 148–149.
