Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/586

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
564
Haakon Magnussen.

see at finde Vej. Maaskee var det ogsaa under disse Festligheder, at Hertug Erik gav Ingebjørg hendes Morgengave og Livgeding, der, som vi i et sildigere Document erfare, bestod af det nye Slot Axevalla (ogsaa slet hen kaldet Nyhuus) med Vermeland samt fem Hereder i Vestergøtland: Vallahered, Skaanungshered, Kindahered, Vartoftahered og Gudhemshered med Tilbehør[1]. Hvad Hertug Valdemar skjenkede sin Hustru, vides ikke. Da Festlighederne vare til Ende, begav Hertug Valdemar sig til Kalmar og Hertug Erik til Agnathorp, hvor han vilde tilbringe Julen i Stilhed[2].

Imidlertid vare ogsaa Anliggenderne paa Norges nordligste Yderkanter ordnede, thi allerede i 1311 var den forhen omtalte Islænding Gissur Galle kommen tilbage med Kongens Skat, hvilket vel altsaa vil sige, at han havde faaet Finnerne bragte til Lydighed; og to Aar senere, nemlig i 1313, kom endog, som der fortælles, Finnekongen Martin til Kongen[3], formodentlig i Bergen, hvorhen han begav sig umiddelbart eller ganske kort efter Fredsslutningen i Helsingborg. Skade, at vi ikke kjende nærmere til Sammenhængen hermed, og hvorledes det forholdt sig med denne saakaldte Finnekonge, der, naar man ej vil regne den fabelagtige Mattul, der alene tilhører Sagnverdenen, er den eneste, der nogensinde omtales. Hiin Martin maa formodentlig have været en riig og blandt sine Landsmænd formaaende Same eller Finn, der tidligere havde faaet dem“ overtalte til at negte Kong Haakon Skat og selv stillet sig i Spidsen for dem, men af Nordmændene var bleven benævnt „Finnekonge“, ligesom en vis Bugge, der tre Aar efter stod i Spidsen for et Bondeoprør mod Kong Byrge i Smaaland, blev af dennes egne Mænd kaldet Smaalandskongen[4]. Hiin „Finnekonge“ kom vel til Kong Haakon først og fremst i den Hensigt at underkaste sig ham, men dog vistnok ogsaa tillige for at faa de Misligheder afhjulpne, der synes at have bevirket Opstanden. Kongen gav nemlig netop paa den Tid, da „Finnekongen“ maa antages at have været hos ham, en Forordning for

  1. Se det svenske Raads Bestemmelse af 14de Februar 1326, hvorved de Hertuginde Ingebjørg af Hertug Erik i sin Tid i Morgengave tildeelte Besiddelser ombyttes med Dativ med Tilbehør, som Enkedronning Helvig havde haft. Dipl. Sv. No. 2555.
  2. Riimkrøniken S. 43. Dens Ord ere her noget uforstaaelige, maaskee kun fordi Texten er forvansket eller ikke ret læst. Der staar at Hertug Erik

    wille wara i Høgnatorpe (Agnathrpe?) den juul,
    Ögralag (eller efter en Variant „Ødnolag“) gripa och i skjul
    och låta sig ej jemnlika see.

  3. De isl. Annaler ved 1313.
  4. Lagerbring III. 92. Suhm XI. 791.