Denne siden er korrekturlest
144
Erik Magnussøn.
Regjering, fordi den i hans sidste Fejde med Stæderne havde sluttet sig saa nøje til disse[1]. Dette faar nu staa ved sit Værd. Umiddelbart efter Krigserklæringen maa Kong Erik have gjort Udrustninger for at prøve et Herjetog, thi han samlede, fortælles der, endeel Skibe i den Hensigt, at øve Fiendtligheder mod Danmark, men efter at have ligget ved Ekerøerne i 6 Uger, og befundet, at hans Styrke var utilstrækkelig, vendte han tilbage igjen, dog brændte de Fredløse imidlertid Midelfart og Hindsholm[2]. Det er tydeligt nok, at da
- ↑ Detmar, S. 161.
- ↑ Dette omtales kun i de esromske Annaler, og der endog paa en saadan Maade, at man ikke tydeligt kan see, om det virkelig er at henføre til 1287, og ikke til et senere Aar. Disse Annaler berette nemlig under 1287 først om Kongemordernes Fredløshedsdom paa Danehofet ved Pintsetider, hvilket er nok saa rigtigt; derpaa heder det: „i dette Aar kom Norges Konge til Helsingør“ o. s. v. – og her fortælles nu temmelig udførligt de Krigsbegivenheder, om hvilket vi nedenfor ville see, at de aldeles beviisligt tilhøre 1289. Dernæst heder det atter: „i dette Aar kom Kongen af Norge til Aalborg“, o. s. v., og der fortælles om, at Langeland og Svenborg brændtes, Begivenheder, der med lige saa stor Sikkerhed kunne bevises at tilhøre 1290. Tredie Gang heder det atter: „i dette Aar vilde Kongen af Norge bekrige Danmark“, o. s. v.; og her fortælles da om det frugtesløse Ophold i Ekerøerne samt Opbrændelsen af Midelfart og Hindsholm. Gaar man videre, vil man finde for 1288: „Absalon Andersøns Død“, og for 1289: „Kong Erik af Norge kom med en Hær, og brændte Skjelfiskør, Tornborg, Helsingør, Nykjøbing“ o. s. v.; med andre Ord, man finder her de samme Begivenheder kort og annalistisk optegnede, som tidligere ere udførligt berettede under 1287. Da nu disse Annaler overhoved ere kortfattede, bliver det klart, at de udførligere Notitser for flere Aar, som findes under 1287, ikke have staaet i det oprindelige Haandskrift, man af en senere Afskriver, maaskee netop den, der skrev det nu existerende Haandskrift, efter hvilken Aftrykket er gjort hos Langebek, ere tilsatte andensteds fra, og ved en Uagtsomheds- eller Uvidenheds-Fejl indskudte under 1287, i Stedet for at fordeles til de rette Aar. Her bliver da nu Spørgsmaalet: hører den sidste med „I dette Aar“ begyndende Notits under 1287 til det, der oprindeligt stod under 1287, eller danner det Slutningen af det utilbørligt Indskudte, saa at man rettest burde henføre det til 1291, eller endelig: skulde det høre til 1288, saaledes at Aarstallet egentlig burde have staaet foran „hoc anno“, og „Absalon Anderssön obiit umiddelbart efter „Henxholm incendebant“ uden nogen Adskillelse? Hvor rimeligt dette sidste end ved første Øjekast kunde synes, saa kan man dog ikke vel antage det, da deels intet saadant Tog til Danmark omtales i de bedste Annaler, deels ogsaa den Omstændighed, at Kong Erik Sommeren 1288 gav sin Broder Hertugen Fuldmagt til at handle med Tydskerne paa sine Vegne, viser, at han den Sommer ikke engang var paa Østlandet, ligesom man og af enkelte Ytringer i Biskop Arnes Saga faar det bestemte Indtryk, at Kong Erik den hele Sommer opholdt sig i Bergen; det heder saaledes blandt andet, at Olaf Stallare indstændigt opfordrede Arne til „at drage til Bergen“, og slutte sig til Kongen (Cap. 67). P. Olai henfører rigtignok i sin „Chronicon Reg. Dan.“ Aalborrgstoget til 1288, (Scr. I. 196), men han
