Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/675

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
657
Kongesønnen Magnus’s Fødsel.

Kampen. Siden har jeg forvaret dette Skjold, og nu staar det til eder at dømme, om jeg eller Bergthor skal beholde det. Kongen svarede kort og hastigt: „behold du det“, og gik bort, men Bergthor blev meget vred.

Saaledes endtes denne Strid, der kunde have haft saa farlige Følger, til alles Tilfredshed, ved Sigurd Ranessøns ædelmodige Føjelighed. Men mellem Sigurd og Eystein var der fra den Tid af ikke saa godt Forhold som for, skjønt det dog ej kom til Krig[1]. Et Beviis paa den Skinsyge, som Sigurd nærede mod Eystein, og som end mere opflammedes ved Eysteins Optræden mod ham til Fordeel for Sigurd Ranessøn, havde man netop under disse Stridigheder, da Sigurd, efter at have seet sit Søgsmaal to Gange afviist, tilbragte Vintren (1114—1115) i Kongehelle, beskjeftiget, som det nedenfor skal vises, med alskens Bygnings-Arbejder, og ventende paa næste Frostathing, for at faa Sigurd Ranessøn fældet. Eystein havde, som ovenfor nævnt, tilbragt den foregaaende Vinter (1113—1114) paa Østlandet, fornemmeligt i Sarpsborg. En mægtig Bonde, ved Navn Olaf i Dal, der boede paa den nær liggende Gaard Dal i Aamurd (omtrent det nuværende Borge Sogn) havde samme Vinter opholdt sig længe i Byen med sin smukke, forstandige og meget underholdende Datter Borghild. Eystein havde fundet meget Behag i hendes Selskab, hun havde haft lange Samtaler med ham, og dette Forhold gav Anledning til megen og mange Slags Snak. Dette kom Borghild for Øre, og hiin ærgrede sig saaledes derover, at hun besluttede at fralægge sig alle Beskyldninger ved Jernbyrd. Akten foregik i Sarpsborg den følgende Vinter, medens Kong Sigurd var i Kongehelle. Hun fastede, som foreskrevet, bar Jernet, og bestod Prøven godt. Men aldrig saa snart fik Sigurd dette at bore, førend han steg til Hest og red afsted i en saa rasende Fart, at han tilbagelagde de to stive Dagsrejser mellem Kongehelle og Aamurd paa en eneste Dag. Han kom om Natten til Dal, og bortførte Borghild som sin Frille. Dette kan alene have været for at trodse og fornærme Kong Eystein, paa hvem han var saa opbragt. Han havde med

  1. Beretningen herom skrides fuldstændigt i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 27—36. Den findes og, skjønt ikke fuldt saa omstændelig, i Morkinskinna, fol. 28, 29. Hos Snorre findes den Cap. 2i, men højst ufuldstændigt og forvirret. Aarsagen til Kong Sigurds Vrede mod Sigurd Ranessøn nævnes her ej, og i Stedet for Modet i Nidaros og de trende Thing, Keblø-, Throndenes- og Frosta-Thing, nævnes et Mode i Bergen, Gulathing, et Thing paa Rafnista i Naumdølafylke (der dog siges at ligge i Haalogaland) og 8 Fylkers Ørething i Nidaros. Heller ikke nævnes Kong Olaf, derimod tilgiver Kongen Sigurd Ranessøn paa Biskop Magnes og Dronning Malmfrids Forbøn, hvorved Begivenheden rykkes alt for langt ned.