Det synes saaledes, som om Egderne med Forkjærlighed have valgt denne Egn; og merkeligt er det, at endog Aasgrim Øndottssøns Ætling, Aasgrim Ellidagrimssøn, findes som en af Høvdingerne her, uagtet Stamfaderen havde opslaaet sin Bolig ved Eyjafjorden. En Broder af Thorgrim, ved Navn Bødmod Gerpe tilligemed hans Brodersøn Bødulf Grimssøn, opsloge deres Bolig paa Tjørnes ved Øxarfjorden, nordøstligt i Landet; han egtede en Datter af Helge magre, og en Datter af dette Egteskab blev igjen gift med Aasmund Øndottssøn[1]; alle disse egdske Kolonister vare saaledes i Svogerskab med hinanden; til denne Forbindelse kan man i vidtløftig Forstand endog regne Helge magre selv, ligeledes Ørnathores Ætlinger, skjønt de rigtignok spredte sig videre omkring. En af dem, nemlig hans Sønnesøn Ølve Ølvessøn, maa være flyttet til Haalogaland som Lendermand, siden det heder, at han boede i Almdal og blev uenig med Haakon Jarl; han er allerede ovenfor omtalt. En anden af hans Sønnesønner, Eystein Randulfssøn, nedsatte sig i Nærheden af Øndott Kraakas Sønner[2], en tredie, ved Navn Kraaka-Reidar, Søn af Ufeig Lafskegg, opslog sin Bolig ved Skagafjorden[3]. Kraakareidars Søn Grimkell tog Land yderst paa Snefjeldsnes-Halvøen; hans Søn Gunnbjørns Sønner yderst paa Nordvestlandet. Denne Gunnbjørn havde opdaget de saakaldte Gunnbjørnsskjær, sandsynligviis nogle Øer ved Grønlands Østkyst[4]. Fra en i Norge tilbagebleven Søn af Øxnathore, ved Navn Ulf, nedstammede i tredie Led den berømte Erik røde, Grønlands Opdager[5]. Foruden disse mere anseede Nybyggere fra Agder nævnes og en Eyvind Knæ, der tog Atlefjorden paa Nordvestkysten i Besiddelse[6] og Øxna-Thores Frigivne, Thore, der bosatte sig paa Flugumyre i Skagastranden[7].
Endog fra Valdres og Haddingedal nævnes et Par Nybyggere, nem Bjørn, der efter sin Gaard Reyne paa Østkysten sædvanligviis kaldes Reynebjørn – han var fra Valdres[8] – og Grim Ingjaldssøn fra Haddingedal Broder af Hersen Aase. Grim maa meget tidligt være kommen til Island, da det heder, at han drog ud med sin Hustru til Island for at opdage Lande (í landaleitan). Om denne Grim fortælles det fabelagtige Sagn, at han ved at fiske kom til at drage op en Havmand, hvilken han tvang til at forudsige ham og hans Søn deres Skjæbne; Spaadommen lød, at han selv
