Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/579

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
551
Nybyggere fra Agder.

og Øndott, Ølve Barnakarls Syster. Steinulfs Datter Arndis tog siden Land paa egen Haand ved Rutefjorden[1]. En Datter af Ølve Barnakarl var gift med Vikingen Naddodd, der allerførst opdagede Island, og Naddodds Broder var den rige og mægtige Øxna-Thore[2]; da det udtrykkeligt siges, at denne boede paa Agder[3], er det tydeligt nok, at saavel Ølve Barnakarls, som Naddodds Ætmænd og Frænder, der bosatte sig paa Island, alle tilsammen maa ansees som egdske Kolonister[4]. Af disse nævnes hans Sønnnesøn Ufeig Grette og Sønnesøns Søn Thormod Skafte, hvilke tilligemed hans anden Søn Steinulfs Svigersøn Thorbjørn alle nedsatte sig paa Sønderlandet i Thjorsaadalen og den saakaldte Gnupverjahrepp; i Nærheden heraf var det ogsaa, at Thrond mjøksiglande tog Land[5]. Naddodds Sønner Brandulf og Maar kom meget tidligt til Island, og optoge den saakaldte Hrunamannahrepp i Nærheden af Gnupverjahreppen[6]. En anden Søn af Einar Ølvessøn, ved Navn Rolleif, tog Land i Nærheden af Øraraaen paa Ingulfs Enemerker, men nødte ved Trusel om Holmgang en tidligere ankommen Landnamsmand til at bytte Land med sig, og kom derved til at bo i Nærheden af sine Frænder[7]. Til disse har rimeligviis ogsaa Alf den egdske hørt; han flygtede fra Norge forjagen af Harald Haarfagre, og tog sin Broder Grimulfs Søn Thorgrim med sig. De nedsatte sig paa Gnup i Nærheden af de øvrige egdske Kolonister, og Thorgrims Søn egtede Thormod Skaftes Datter, fra hvilket Egteskab den berømte Skafte Lovsigemand nedstammede[8].

  1. Landn. II. 32.
  2. Landn. I. 1.
  3. Landn., Tillæggene fra Skardsaabogen.
  4. Det hele merkelige Slægtskabsforhold er saaledes:
    Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.
  5. Landn. V. 11.
  6. Landn. V. 11.
  7. Landn. V. 13.
  8. Landn. V. 13.