nok, at Sigurd erobrede det danske Rige, fældede dets Konge og egtede hans Datter[1]. Han kan forsaavidt heri have Ret, som det virkelig ogsaa af vore Oldskrifter lader til at Ragnars Sønner i deres Faders Levetid med væbnet Haand undertvang de nuværende danske Lande[2]. Det betegner idetmindste ham og hans Mænd aldeles saaledes, som vi ovenfor have skildret Sigurd Rings Æt og dens Tilhængere: som en Koloni af Erobrere, der har sat sig ned paa gotisk Grund. Sigurds Søn hed Knut, og kaldtes sædvanligviis Hardeknut efter Hardesyssel i Jylland, fordi han der havde været opfostret af en Underkonge, ved Navn Gorm, Søn af den saakaldte Fundne-Knut, om hvis Herkomst der fortaltes et merkeligt Sagn[3]. Om Hardeknut veed man forresten endnu mindre, end om Sigurd Orm i Øje. Han skal efter en Beretning kun have raadet over Halland, Skaane og Selund, medens det udtrukkeligt siges at han mistede Herredømmet over Viken; efter en anden Beretning skal han ikke engang have besiddet Halland,
- ↑ Svenonis Aggonis hist. rer. Dan. i Langebeks Scriptores Rer. D. I. S. 48: Post hæc Siwardus, filius Regneri Lothbroki, regnum invasit Daciæ, commissoque cum rege proelio, regem interfecit et regnum obtinuit; qui dum regno potiretur conquisito, regis interemti filiam toro sibi sociavit.
- ↑ Se ovenfor S. 366.
- ↑ Olaf den engelske, heder det, den samme, som af Sigurd Ring blev sat til Underkonge i Jylland (se ovenfor S. 294), havde en Søn ved Navn Grim graae, der tog Kongedømmet efter ham; Grims Søn og Eftermand var Audulf den sterke, der var Skattekonge i Jylland paa Ragnars Tids. Audulfs Søn var Gorm, med Tilnavnet den heimske (ɔ: eenfoldige). Nogle af denne Gorms Trælle kom engang tilbage fra Holsten, hvor de havde kjøbt Viin, gjennem Skoven Mørkved, og fandt her et spædt Drenge-Barn, indsvøbt i en Liindug der var sammenknyttet foran paa dets Bryst, og hvori tre Guldringe vare fæstede; udenom Liindugen var en Silkedug. De bragte Drengen til Gorm, der kaldte ham Knut efter den Knude, hvori Liindugen var knyttet, og antog ham som sin egen Søn, da han selv var sønneløs. Knut blev hans Eftermand, og kaldtes deels Fundne-Knut, deels Trælle-Knuts han opdagede siden, at hans Fader var en vis Arnfinn Jarl i Holsten. Han levede ikke længe, men efterlod Riget til sin Søn, der hed Gorm efter hans Fosterfader. Gorm var en stor Ven af Ragnars Sønner, og opfostrede Sigurd Orm i Øjes Søn, hvilken han kaldte Knut efter sin Fader. Denne Knut blev siden kaldet Hardeknut, fordi han opfostredes i Hardesyssel i Jylland. Man seer heraf at disse Underkongers Rige var i den nordre Deel af Jylland. (Ol. Tr. S. Cap. 62. Om Ragnars Sønner Cap. 13). Ifølge Sven Aagesøn (Cap. 2) var Hardeknut den første, der hed „Knut“, og skal have faaet dette Navn, fordi Faderen, forinden han var fød, bad hans Moder, da hun spurgte ham hvad deres tilkommende Barn skulde hede, at tænke paa sit sammenknyttede Belte. Baade Saxo og Sven Aagesøn ere enige med vore Sagaer i at Hardeknut var mindreaarig, da hans Fader døde, men de nævne som hans Formynder en sjællandsk Bonde, ved Navn Ennignup; Saxo sætter desuden den sønderjydske Konge Erik den unge ind mellem Sigurd og Knut som dennes Fader. – Det synes forresten som om Gorm den heimske ogsaa har været kaldet Harde-Gorm, og hans Fader Trælleknut „Sven“, se Afh. i Langes Tidsskr. 4de B. S. 175.
