en opdigtet Sagnfigur, der i alle Fald kan lades ud af Betragtning, saavelsom de øvrige ved denne Deling ikke nævnte Sønner af Ragnar. Af dennes Rige dannede der sig for det første kun tvende, nemlig Bjørn Jernsides, der nedarvedes i hans Æt, og fra denne Tid af stedse kaldes Sviarike eller Sviavælde, medens Kongerne kaldes Sviakonger[1]; og Sigurd Orm i Øjes, der nedarvedes i hans Æt, og herefter kaldes Danmark, Danarike eller Danavælde, og Kongerne Danekonger. Man maa nemlig antage, at Sigurd, ligesom hans Fader, havde sit egentlige Hovedsæde i den Deel af den skandiske Halvø, som var de ældre Daners oprindelige Hjem, og derfor fra først af kaldtes Danmark, men at de Mænd af nordgermanisk Herkomst, som omgave ham og styrtede hans Herredømme over de forrige gotiske Lande, nu selv, for nærmere at betegne sig, kaldte sig Daner efter Landet. Men disse nyere, nordiske Daner maa nøje adskilles fra de ældre Daner af gautsk Herkomst og med gotisk Kultur. Det var de nyere Daner, der udstrakte Navnet Danmark over Øerne og den jydske Halvø. Fandtes her end tidligere Daner, saa var dette, som vi have seet, ikke nok til at bringe Navnet „Gotland“ til at vige for „Danmark“. Dette skede vist heller ikke fuldstændigt, førend den gotiske Kultus i Hleidr var afskaffet, og saaledes den gotiske Nationalitets sidste Holdpunkt tilintetgjort, en Begivenhed, der, som vi ville faa at see, ikke fandt Sted førend under Sigurd Orm i Øjes Sønnesøn Gorm, der tillige var den første af Ætten, som gjorde sig hele Riget virkelig og umiddelbart underdanigt. Først da maa Benævnelsen „Gotland“ aldeles være ophørt, og først da maa Benævnelsen „Daner“ være bleven betegnende for den hele, saavel nordiske som gotiske Befolkning af det egentlige Danevælde.
Sigurd Orm i Øje, Ragnars Søn, kan neppe have været nogen synderligt mægtig Konge, eller have udført store Bedrifter, thi man veed næsten intet om ham, og de Vikingetog, der i nogle af vore Oldskrifter tillægges ham, tilhøre aabenbart en eller flere yngre Krigshøvdinger af dette Navn[2]. Saxo fortæller udtrykkeligt om ham, at han levede i Fred[3]; og vi ville nedenfor see, hvorledes de vestfoldske og sønderjydske Konger, der maa have været samtidige med ham, førte det store Ord, uden at han engang nævnes. Den danske Historieskriver Sven Aagesøn siger, merkeligt
- ↑ Hvad den anden foregivne Søn af Ragnar angaar, der og skal være bleven Konge i Sverige, nemlig Erik Vedrhatt, da synes han snarere at have været en ældre fabelagtig Konge, der nød etslags guddommelig Tilbedelse, se Vita Ansgarii Cap. 26.
- ↑ Se Afhandl. om Skiringssal og de vestfoldske Konger i Langes Tidsskrift, 4. B. S. 169.
- ↑ Saxo, 9de B. S. 464: hic autem post editas late strages, domestica claritate contentus, toga quam armis illustris haberi maluit, omissoque castrorum cultu ex acerrimo tyranno exactissimum pacis custodem agere coepit.
