Asquiths udtalelser kommenteres i et ungarsk blad, „Magyar Hirlap“, grev Julius Andrassys organ, paa en maade, som viser, at man der har øinet et udgangspunkt for fredsforhandlinger. Bladet mener at kunne fastslaa, at ministerens tidligere „Jingohidsighed“ under indflydelse af det voldsomme verdenshistoriske ansvar er begyndt at lægge sig.
Jeg gjengir „Magyar Hirlap“ i uddrag: „Han (Asquith) sier ikke et ord om Polen, nævner ikke Italien som forbundsfælle, men beskjæftiger sig med Belgien, et punkt, hvor ogsaa rigskanslerens tale aabner et vist spillerum. Det tør være rigtig og klogt at svare netop paa dette punkt, hvor enighed muligvis er lettest at opnaa. I en forsigtig form har ministeren talt om Serbiens og Montenegros uafhængighed; om det spørgsmaal vil man nok kunne snakke med mr. Asquith; her vil han ganske vist være aaben for forhandling, det gaar klart frem af, hvad han har sagt. Hans tone er i det hele uden sammenligning mere moderat end tidligere.“
Samtidig som Tysklands fiender i virkeligheden har liden tro paa, at det vil lykkes dem at knække tyskerne militært, er ogsaa deres haab om at fremkalde en afgjørende financiel og materiel udmattelse begyndt at
