89
vigtigste af disse i Haandskrift efterladte Arbeider var hans Reise, hvoraf han selv kun havde udgivet den mindste Del. Mange længtes efter at se den fuldstændig offentliggjort,[1] men det er endnu ikke skeet, kun Brudstykker ere hidtil fremkomne. Nogle Aar før Norges og Danmarks Adskillelse var der for Alvor Tale om en fuldstændig Udgave. Jacob Aall paa Nes, som ved denne Tid saa varmt understøttede literære Foretagender, havde lovet at bekoste den, og J. C. Berg skrev allerede til Nyerup den 23de Dec. 1811: „At Schønings Reise omsider dog engang bliver trykt, er mig overmaade behageligt. Gid der og maatte findes nogen, der vilde udgive hans øvrige Excerpter paa det kongelige Bibliothek.“[2] Men Udgaven kom ikke, thi man havde uheldigvis overdraget Arbeidet til en Mand, der aldrig fik noget færdigt, den forøvrigt i Norges Specialhistorie og Topographi vel bevandrede, men tillige saare ulykkelige Literat Sigvard Kildal Jentoft, ligesom Schøning selv en Landhandlersøn fra Lofoten (f. 1765, † 1831).[3] Mange Aar senere (i 1825) gjorde Jentoft, der levede i Armod i Kjøbenhavn, en Reise til Christiania for at ansøge Kong Carl Johan om Understøttelse til at udgive Schønings Reise, „men hans Ansøgning blev ikke bønhørt.“[4] Det norske historiske Kildeskrift-Fonds Bestyrer har imidlertid for kort Tid siden ladet
- ↑ Luxdorph skriver saaledes til Suhm 2den Jan. 1785: „Grev Thott jamrede sig igaar over, at der ikke kommer mere ud af Schønings Reise. Jeg gjør ligesaa.“
- ↑ Udvalg af Breve fra Nordmænd til R. Nyerup, udg. af L. Daae, S. 61.
- ↑ Dette er mig 1861 fortalt af Conferentsraad Werlauff.
- ↑ J. C. Berg til Werlauff 18de April 1826 (Norsk historisk Tidsskrift, I, S. 452).
