Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/92

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
IX.
Schønings efterladte Arbeider og Samlinger. Hans Bibliothek.

Schønings Excerpter, utrykte Skrifter, Udkast og Begyndelser til literære Arbeider, hans i Norge indsamlede Diplomer, forskjellige af Dass’s Antegnelser som Schøning havde arvet, alle disse Ting bleve heldigvis reddede for offentlige Samlinger. I Lighed med hvad der var skeet efter Langebeks Død, nedsattes der nemlig ogsaa efter Schønings Bortgang en Commission til at gjennemgaa og vurdere dette hans Efterladenskab, hvilket for en Sum af 1262 Rdlr. 2 Mark indkjøbtes for kongelig Regning.

Diplomerne afgaves til Geheimearchivet, hvorfra i vort Aarhundrede en stor Del af dem ere afgivne til Norge, indlemmede i det norske Rigsarchiv og efterhaanden trykte i Diplomatarium Norvegicum; Paategninger paa vedkommende Documenter vise endnu, at de hidrøre fra Schøning. Det Øvrige gik ind i det store kongelige Bibliothek, hvor det senere oftere er blevet benyttet af historiske Forskere, fornemmelig af Nordmænd Adskilligt er derfor senere kommet Literaturen tilgode gjennem Andres Skrifter, flere Ting ere ogsaa, som tildels allerede ovenfor leilighedsvis anført, blevne udgivne dels fuldstændigen, dels i Uddrag[1]. Det

  1. Werlauff, Historiske Efterretninger om det store kgl. Bibliothek, 2. Udg., s. 215, 314.