Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/96

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Mestermanden, Løn 16 Rdlr. 28 Rdlr.[1]
Husleie … . 12 –
2 Stodderfogder à 10 Rdlr. 20 –[2]
Skorstensfeier 3 –
Natmanden 12 –

I 1723 (utrykt Reskript af 4de Septbr.) nedsattes en Kommission for at ordne Stadens «publike Væsen», af hvis Enkeltheder i Kommissoriet udtrykkelig nævntes Byskat, Brandvæsen, Vandvæsen, Byens Grændser, Marker og Jorder, Fattighusene, offentlige Kapitaler samt Negotiens Misbrug. Til Medlemmer af denne Kommission af 1723 udnævntes Stiftamtmand V. de Tonsberg og Biskop B. Deichman. Men ingen af disse Mænd tog sig stort af dette dem overdragne Hverv, og den dygtigste af dem, Deichman, havde betydeligere Sager at tænke paa end Christianias Kommunalanliggender. Paa den Maade gik Kommissionens Virksomhed just ikke raskt fremad, skjønt den i 1725 blev forstærket med et nyt Medlem, Byens Præsident Jonas Lyme, der var en af Biskopens Klienter og ved hans Indflydelse havde opnaaet sit Embede. Maaske tør det dog ansees som en Frugt af Udvalgets Virksomhed, at Staden i 1728 fik en egen Auktionsdirektør. Dette Embede blev besat paa en Maade, der er characteristisk netop for Frederik den fjerdes Regjering, idet Posten ligefrem solgtes til Høistbydende. En N. Nilsen bød 1200 Rdlr., den som topographisk Forfatter bekjendte Iver Wiel, siden Foged paa Ringerike, 1004 Rdlr. osv., men Rasmus Bartholin fik Tilslaget for 2,455 Rdlr.; til en Ansøger, der var dristig nok til at byde Likvidation af en betydelig Fordring paa Kronen, toges intet Hensyn.

  1. «Mestermanden» eller Skarpretteren nød derhos ogsaa Sportler efter følgende Tarif (fra Aaret 1706): For at henrette en Fange med Sværd 5 Rdlr., for at hænge 10 Rdlr., for at brændemærke eller kagstryge 4 Rdlr., for at henrette og brænde paa Baal eller levende brænde 16 Rdlr., halshugge og steile 16 Rdlr., afhugge en Haand 4 Rdlr., afhugge en Finger 2 Rdlr. 1749 ansattes Frants Gotschalk Lædel som Skarpretter for den norske Milice og kort efter ogsaa som Byens Skarpretter. Da han i en Injuriesag stevnedes for Bythinget, exciperede han Forum i Egenskab af Militær. (Stampes Erklæringer. I, S. 213 flg.). I denne Familie var Skarpretterbestillingen arvelig indtil Midten af dette Aarhundrede.
  2. Nævnes allerede i 1650 under Navn af «Stodderkonning» og havde da som siden «at bortvise fattige Folk fra andre Menigheder». (Smnlgn. om Stodderfogderne i Helsingør 1578 Danske Samll., 2. R. VI, S. 327–328.