hensætter sin Tilblivelse til Odins Tider og ikke kjender nogen anden Maalestok for Kraft og storhed end den, som kan hentes fra dets egen Historie.
«Prinds Christian, som staar i Spidsen for dette Folk, (eller maaske snarere hans Omgivelser), har forstaaet at vække dets Forfængelighed og Lettroenhed. Jeg havde hidtil i Prindsen seet en ung Mand, der var bleven vildledet af et varmt, pirreligt Gemyt, og selv i saadan Vildfarelse kan der jo ligge noget, som Følelsen kan billige, om end Forstanden forkaster det. Men han, som i alle sine offentlige Taler deklamerer om Sveriges utaalelige Aag, har to Gange tilbudt sig at underkaste Norge under Sverige, naar man vilde gjøre ham selv til Sveriges Kronprinds. General Schmettow og Baron Holstein have begge overbragt dette Tilbud til Feltmarskalk Essen, og her i Christiania er for nogle Dage siden udkommet et Skrift, som stiller denne Betingelse for Norges Underkastelse[1]. Norges Konstitution, som jeg har den Ære at vedlægge, udelukker ikke dets Konge fra at kunne besidde ogsaa en anden, altsaa ogsaa den danske Krone (Prindsens Arv), og den høie Følelse for Ret og Frihed, som ifølge de engelske og de her udkommende Aviser begeistrer dette Folk og dets Fører, bestaar i Virkeligheden i den Ærgjerrighed at ville forene alle tre nordiske Kroner paa hans Hoved. Alle Magter, hvis Flag vaier i Øresund, maa derfor være naturlige Fiender af en saadan Plan.
«Forresten er Intet mere morsomt end Synet af dette nye Hof. Alle et stort Riges Kron-Embeder ere sammenpressede her i det lille Christianias snevre Rum. Et lidet Hus paa en Etage heder det kongelige Pallads, et halvt Dusin Træer, som møisommelig støtte sig til en Klipperevne, udgjøre den kongelige Park. Ved Siden af disse Seværdigheder bor en Overhofmarskalk, en Hofmarskalk, en Overstaldmester, nogle Ministre, der danne et Rigsraad. Statens Vel er i det mindste anbetroet til Hænder nok, hvilke alle udstrække sig for at modtage sin Underholdning af Statens Kasse.
«Efterat Landstormen er opbudt, er alt fra Hofmarskalken til Hyrden krøbet ind i en Art Uniform, der har Landets Farve, den graa Klippes Farve. Den militære Titelsyge er faret ind i alle
- ↑ Hermed sigtes til Christian Magnus Falsens bekjendte Brochure: «Hvad har Norge at haabe, hvad har det at frygte af en Forbindelse med Sverige, og under hvilke Betingelser kan denne Forening være ønskelig?» Fortalen er dateret Vollebæk (i Aas, hvor Falsen da boede) 4 Juni 1814.
