Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/392

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Den 30te Juni kom et talrigere Gesandtskab til Byen. Det var Udsendinger fra fire Stormagter, fra England Mr. August Forster, fra Rusland Grev Wladimir Orlow, fra Østerrige General, Baron August Ernst von Steigentesch og fra Preussen Major, Baron von Martens. De talte et bestemt Sprog: «Christian Frederik skulde føie sig efter Kielertraktaten, de vare selv komne, ikke som Mæglere, men som Krigsherolder». Fornemmelig skal Steigentesch have gjort Christian Frederik energiske Forestillinger om, at han strax burde forlade Landet, Orlow derimod have trøstet ham og hemmelig raadet ham til at holde nogen Tid ud endnu, og vist er det, at Carl Johan siden viste sig yderst unaadig mod den russiske Udsending. Efterat Sagen var behandlet i Statsraadet, hvor tillige endel af Rigsforsamlingens forrige Præsidenter vare tilkaldte, blev Udfaldet, at Kongen vægrede sig ved at opfylde Diplomaternes Forlangende. De forlode Landet, men vendte endnu engang tilbage og traf Christian Frederik paa Moss, hvor de gjentoge sine Forsøg paa at omstemme ham.[1]

Af de fremmede Gesandters Indberetninger til sine Hoffer kjender man Østerrigeren Steigentesch’s.[2] I en Skrivelse, dateret Christiania 10 Juli, siger han bl. a. Følgende, som jeg meddeler uden Kommentar:

«Under et kort Ophold og uden Kjendskab til Sproget er det ikke let at dømme om Befolkningens Stemning. Denne Nation, hvis Begreber endnu ere barnlige, modtager sine Efterretninger og Forestillinger fra Byerne ved Kysten, og ogsaa i denne Henseende vil en Erobring af Christiania være afgjørende for Norges Skjebne. Som hos alle Bjergfolk har ogsaa her Historien holdt sig i Sagn, der tabe sig i Fabelverdenen, sammenblander Landets egen Fortid med dets Naboers og henlægger Skuepladsen for alt det Store, Norden har havt at opvise, til Hjemmet. Af dette Ubekjendtskab med alt, hvad der foregaar udenfor Norges Fjelde, udspringer Nationalforfængeligheden hos dette Folk, der

  1. Alle fire Gesandter boede her i Byen i den gamle Collett-Gaard. Orlow gjorde Opsigt ved sit smukke Udseende. Steigentesch († 1826), der ogsaa var Digter og i 1819 udgav sine samlede Lystspil, besøgte oftere Kongshavn, hvor han drak af den Kilde, som i forrige Aarhundrede fremkaldte den vidtløftige medicinske Polemik, og gjorde sig tilgode med den norske Delikatesse Hummer. Samtidig var ogsaa en Udsending fra Frederik den sjette, Admiral Bille, tilstede i Christiania.
  2. Meddelt af Yngvar Nielsen i Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1877, No. 12.