Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/303

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Ædle Mand! som midt Vi Pragt og Fylde
Var lig Armods Sønner, blød og øm,
Og som, naar han Høihed saaes at hylde,
Ubedraget, hylded’ kun en Drøm;

Sjeldne Ædling! trøstesløs jeg sætter
Dette Minde uden Pral og Svig:
Om dit Navn en sjelden Krands jeg fletter:
Den var ond, som ikke elskte dig.

Ankers Godgjørenhed og Redebonhed til Laan o. s. v. vil bedst kunne forstaaes, naar man erfarer, at hans «uvisse Tilgodehavender» ved hans Død udgjorde 500,000 Rdlr., hvoraf en stor Del i Virkeligheden bestod af Gaver, givne i Laanets Form. Mellem disse Debitorer findes f. Ex. Statsminister Fr. Moltke opført for 12,000 Rdlr., Grev Ahlefeldt i Laurvig for 6,510 Rdlr., Ambassadør i Spanien Dreyer for 4,136 Rdlr., Grevinde Rantzau 800 Rdlr., Portugiseren Camera, der reiste i Norge som Mineralog, 1,675 Rdlr. o. s. v.[1]

Bernt Ankers Indtægter havde stedse været meget rigelige og skulle, navnlig i hans sidste ti Leveaar, have hævet sig til et ganske overordentligt Beløb. De skulle i denne Tid, efter Fradrag af alle Omkostninger, heri endog iberegnet hans Husholdning, der slugte mellem 30,000 og 40,000 Rdlr. aarlig, have udgjort i ren Netto omtrent 100,000 Rdlr. i de daværende Penge (Firemarksdalere). I de for Trælasthandelen usædvanlig fordelagtige Aar 1802–1804 udgjorde endog hans rene Indtægter henholdsvis 222,000, 243,000 og 153,000 Rdlr. Denne enorme Vinding blev dog alene mulig derigjennem at han udhug sine skove næsten til Upligt.

Han besad faste Eiendomme, saasom Gaarde, Skove, Sagbrug i stor Mængde. De vigtigste af disse Eiendomme turde have været følgende: Først Mosse Jernverk, der taxeredes i 1804 for

    Toi, de qui le Génie révèle
    Du beau les sublimes secrets,
    Prouver avec le même zèle
    Prouver et embellir le vrai:
    Descends, o d’Ancher! de l’empire
    De l’auguste Philosophie,
    Viens, viens pour pleurer et sourire
    A l’ombre de la rêverie

  1. Mere herom i B. Moe’s Tidsskr. f. Pers.-Hist. I, S. 389–390. En ret morsom Anekdote om en insolvent Foged Spärck paa Thoten, der af Anker, som aldrig før havde seet ham, blev hjulpen med 1000 Rdlr., læses i Ill. Nyhedsblads Nytaarsgave for 1860.