Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/302

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Til Krigsskolen, der i ældre Tid omfattedes med stor Kjærlighed af Christianias Indvaanere og skylder deres Velvillie ikke faa betydelige Gaver, skjænkede Bernt Anker i 1802 den store Gaard, der endnu er dens Lokale, og som oprindelig havde tilhørt Stiftamtmand Storm. Efter Bernt Ankers Død tilfaldt ogsaa hans Bibliothek Krigsskolen. Christiania Kathedralskole fik af Bernt Anker Broderen Jess Ankers Bøger (1144 Bind) efter dennes Død. Palæhaven var ogsaa bestemt for denne Skole, der siden afstod den mod en ringe Erstatning i Penge.

Mod Kunstnere og Videnskabsmænd viste Bernt Anker megen Liberalitet. Mellem dem, han understøttede, var saaledes den grundlærde særling M. Fr. Arendt fra Altona, der som Antikvar i flere Aar gjennemstreifede ogsaa vort Fædreland og her som andensteds vakte Opmærksomhed ved sine udbredte Kundskaber og sin utrolige Hukommelse, men tillige ved sit ulidelige Væsen og sin cyniske Opførsel. Til Historikeren Jens Kragh Høst sendte Anker engang 500 Rdlr. Forøvrigt er de Understøttelser, han i denne Retning har uddelt, neppe tilstrækkelig bekjendte. Et mærkeligt og for Anker hædrende Vidnesbyrd om hans Godgjørenhed mod Kunstnere indeholdes imidlertid i det Mindedigt, som hans Ven, Digteren Schack Staffeldt skrev efter hans Død[1], og hvoraf vi hidsætte nogle Strofer:

Ømt udaanded’ du en hellig Varme,
Lig en Luftning fra en bedre Jord;
Mild, hvor selv ei Konger sig forbarme.
Speided’ du de blege Sorgers Spor.
Som din Slægt, du favned’ Kunstens Sønner,
Og hver sandheds Elsker Haanden gav:
Derfor alle Musers Graad forskjønner
I en sjelden Perlekrands din Grav.

    billige Vilkaar. Men nu, da Sagen har faaet en anden Vending, saa er derved denne Forening bleven frugtesløs.»

  1. Nye Digte af Schack Staffeldt, Kiel 1808, S. 336. Denne aandrige Mand maa, uden at den nærmere Sammenhæng hermed nu kjendes, have staaet i et intimt Forhold til Bernt Anker og har maaske selv havt Anledning til at vide ham Tak. Foruden Mindedigtet efter Bernt Ankers Død har han skrevet et tydsk og et fransk Digt til hans Ære. Det sidste lyder saaledes:

    O toi, qui tantôt de la terre
    Fais sorter de nouveaux trésors,
    Tantôt au-delà du tonnerre
    Avec Newton prends ton essor;