Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/284

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

havns Nyskrivere[1], at jeg var udnævnt til Envoyé i England med 16,000 Rdlr.Gage. General Krogh fra Throndhjem, en fortræffelig Mand, som indtager Alle ved sine Indsigter og Retskaffenhed, kom hen til mig og sagde mig, han havde faaet Brev om, at dette var tilforladeligt. Aldrig har jeg nævnt derom, aldrig tænkt derpaa, men dette ved jeg, mellem os: Gid det var saa vel, da kom jeg til at leve efter mit Sind, da kunde jeg gjøre Norge vigtige Tjenester, da kunde jeg se Alt til Handelens Skade hos Ministerium afværget, og naar dette sidste skeede, var jeg immer istand til at depensere 3o,000.Rdlr. af mine egne Penge uden at genere mig. Sig mig dog, hvor dette Rygte kan være kommet fra, det er fuldt og fast, at Ingen tvivler derom, men aldrig nævner jeg et Ord, og aldrig ved jeg directé eller indirecté at have givet Anledning dertil. Men dette erindrer jeg, at, da jeg kjørte 3 à 4 Stationer med Kronprindsen i Sommer, kom det paa Tale om Fattelser paa Emner til Ministre, at Du var skikket til den Karrière, om Du havde Formue, og saa tror jeg, det blev sagt, (at det at) være Envoyé i England var det Eneste, som kunde qvadrere mig, naar jeg ikke her var saa bunden, og dertil maatte der være en Mand, som kjendte begge Staters Handelsforbindelser, og som kunde fortære et Snees tusinde Rdlr. af egne Penge. Voilà tout. For alt nævn intet Ord om denne Sag, men kan Du skaffe mig Noget at vide, ønskte jeg det gjerne. Jeg tror, det var skadeligt for Mange i Norge, om denne Forandring skedte med mig, men jeg tror tillige, at ingen Forandring kunde personlig gjøre mig lykkeligere.»

(28de Marts 1789). «Hvorfor melerte Du Schimmelmann i den hemmelige Sag? Du compromitterer mig, jeg er gjennem Fødsel, Opdragelse, literairisk Forstand, Arbeidsomhed, Cirkel og Midler saa anseet her, at den Bankerotterers-Søn og Finance-Fordærver i Danmark ei maa give sig airs vis à vis de moi. Nok herom. Jeg vil ei entrere i denne saa elendig forvaltede Stats Tjeneste. Jeg, som i 21 Aar har været négociateur og, som Bestyrer af de 4 største Commerce- og, si vous voulez, Stats-Bureaux i Skien, Christiania, Moss og Frederiksstad i Norge, faaet Indsigt i Norges

  1. Eller, som de almindelig kaldtes, Nouvellister. I hine Dage, da Aviserne kun lidet vovede at beskjæftige sig med Politik og Dagsnyheder, var det en Indtægtskilde for ikke faa Personer i Kjøbenhavn at skrive Breve til Provindserne og til Norge, indeholdende alle de pikante Rygter og Begivenheder, man kunde opdrive, omtrent i Lighed med Provindspressens Korrespondenter i vore Dage.