Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/142

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Embedsmand af flersidige Interesser, men han synes at have manglet Dømmekraft og staar for Eftertiden nærmest som en uheldig Projektmager. I denne Egenskab skal han især have fremtraadt under Frederik den fjerdes første Norgesreise[1] i 1704, da han fremsatte en Hoben Forslag om nye Fæstningsanlæg. Hans Stilling var forøvrigt dengang nylig bleven noget forandret, thi Kongen havde under 16de Februar s. A. oprettet en Regjeringskommission for Norge, der efter dens Forsamlingssted, Akershus Slot, fik det forældede og siden af Mange misforstaaede Navn «Slotsloven», og som skulde bestaa af nogle høie Embedsmænd under Forsæde af Vice-Statholderen. Slotsloven aabnedes høitidelig af Kongen selv den 11te Juni 1704.

Med flere af den høieste Embedsstand laa Gabel forøvrigt hyppig i Strid og Uvenskab. En af hans Uvenner var Stiftamtmanden Christian Stockfleth. Søn af Byens fordums Biskop og en i flere Retninger fremragende Mand. Han havde tjent som Diplomat, besad en for den Tid vistnok sjelden Kundskab i Norges Historie og fornemmelig dets Ret og havde under Forarbeiderne til Christian den femtes Lov arbeidet for at bevare de nationale Elementer i sit Fødelands Lovgivning. Under sine Berøringer med Gabel skal han ikke have kunnet holde sine satiriske Tilbøieligheder i Tømme, og Følgen blev, at han maatte forlade sin Stilling i sin Fødeby Christiania og sin kjære Eiendomsgaard Tøien for at blive Stiftamtmand i Bergen[2]. Med den nysnævnte Feltmarskalk Wedel var Gabel i den Grad bleven uenig, at gjentagne kongelige Reskripter maatte til for at paalægge dem Fred og Fordragelighed. Ogsaa med Generalløitnant Hausmann (den ældre) kom han i en Strid, foranlediget ved en liden religiøs Bevægelse i Byen, der senere skal omtales.

I Aaret 1700 optraadte Gabel imod det Uvæsen, som Fanter og Landstrygere allerede i en Menneskealder havde drevet her i Landet. Han skriver til Kongen herom saaledes: «Klapjagten paa Røvere og fordægtige Personer foregik den 4de Oktober. Her paa Akershus har jeg 44 Personer siddende, og idag (9de Oktober) har jeg fra Hedemarken Underretning om, at man der har faaet fat paa 86, hvad paa andre Steder, ved jeg ikke. Landet er i den

  1. Reisen er beskreven af U. C. Gyldenløve, hvis franske Manuskript oversattes af C. Engelstrup, der lod sin Oversættelse trykke i Christiania 1780.
  2. Se om Stockfleth fornemmelig Samll. t. N. F. Sp. o. Hist. IV. S. 293 flg.