Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/141

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Frederik v. Gabel og Woldemar Løvendal.

Man skal almindelig have ventet, at U. F. Gyldenløves Eftermand skulde være blevet en anden Gyldenløve, Brev Christian af Samsø, Søn af Christian den femte og Sophie Amalie Moth. Men Kongen udnævnte en anden, Frederik v. Gabel, en Søn af den bekjendte Slesviger Christopher Gabel, der havde spillet saa stor en Rolle under Enevoldsregjeringens Tilblivelse, og Svigersøn af Ove Juel, med hvis Datter han havde havt Bryllup i Christiania 1671. Gabel fik imidlertid kun Bestalling som Vice-Statholder, en Titel der for første Gang blev anvendt paa en Tid, da der ingen virkelig Statholder gaves[1]. Vice-Statholderen fik heller ikke den øverste militære Kommando i Norge, der hidtil havde været forenet med Statholderskabet. Denne overdroges nemlig til Grev Gustav Wilhelm Wedel, stamfaderen for denne grevelige Æt i Norge, der hidtil havde været Næstbefalende under Gyldenløve, men nu udnævntes til Feltmarskalk[2].

Frederik v. Gabel var udentvivl en velmenende og agtværdig

  1. Følgen heraf var, at Nordmændene stundom troede, at den gamle Gyldenløve fremdeles var deres Statholder; ved Nedlæggelsen af Grundstenen til Throndhjems Raadhus 1702 satte man derfor hans Navn som saadan efter Kongens paa den nedlagte Plade.
  2. Om denne Mand se Y. Nielsen, Grev Herman Wedel-Jarlsberg og hans Samtid, I. S. 592 flg. Han trivedes ikke i Norge, hvis Klimat ikke bekom ham vel, og hvis Sprog han ikke forstod. Han opholdt sig afvexlende i Norge, i Kjøbenhavn og i Oldenburg, hvor han ogsaa var Guvernør.