(ɔ: i Datidens Sprog Haandverkere). Kongen og hans Søn ankom til Christiania den 18de eller 19de Juli 1656, ledsagede af flere fornemme Adelsmænd; den nylig udnævnte statholder Hr. Nils Trolle til Trolholm var kort Tid iforveien dragen op til Landet. Men denne Hylding gik stille af i Forhold til den Pragt, som forrige Gang var bleven udfoldet af Hannibal Sehested; Udgifterne, vinen fraregnet, skulle denne Gang ei have udgjort mere end omtrent 4,500 Rdlr. I det Hele var dog naturligvis Fremgangsmaaden med selve Akten den samme, som før, ogsaa nu havde man et Pallads (eller som det her kaldes «Theatrum»), og efter Handlingen beværtedes Stænderne ogsaa nu af Kongen, dels paa Slottet, dels paa Raadstuen og paa private Sale. En Hospitalsforstander Jacob Brandt havde paataget sig Beværtningen, der bestod af tolv Retter Mad; hans Regning, hvori Intet er indbefattet for Drikkevarer, gik op til 718 Daler. En af de Borgere, hvis Huse vare anvendte til Gildet, fik senere udbetalt 30 Daler som Erstatning for udslagne Vinduer og for «det Klæde, som af Væggen var afrevet», hvoraf man maa slutte, at Stænderne have moret sig godt; Manden var imidlertid misfornøiet med Godtgjørelsen og tilføier derfor paa sin Kvittering, at Skaden var dobbelt saa stor. For at tilveiebringe de fornødne Levnetsmidler til denne Beværtning havde man maattet gribe til overordentlige Midler; Fogderne over hele det store Akershus Len (som ogsaa indbefattede begge de nuværende oplandske Amter) havde faaet Befaling til at indsende, hvad de kunde faa opkjøbt af Oxer, Kalve, Svin, Gjæs, Høns, Æg osv. Endel Præster og Bønder medbragte ogsaa Foræringer til Leiligheden; Sognepræsten til Stange, Hr. Christopher Hjort, havde saaledes med sig en dengang stor Raritet, nemlig fire Kalkuner. Men Altsammen forslog ikke, Folk maatte sendes om paa Landet for at gjøre Indkjøb, og to Fiskere havde i 7 Uger reist om paa alle Kanter for at skaffe Fisk; paa Fæstningen havde man ladet gjøre tretten nye Fiskegarn og et stort Vad i denne Tid. Grønsager skaffede man sig paa den Maade, at Apotheker Philip Modt leverede Frø, som Urtegaardsmanden, Jan Volkemeyer, da saaede i Slotshaven. Frederik den tredie var, som man ved, en stor Elsker af alt, hvad der var sjeldent, fornemmelig i Naturen, saaledes havde han stedse megen Fornøielse af ualmindelige Dyrearter og havde i Danmark jevnlig Kameler osv. hos sig. Allerede tidligere havde han befalet en Statholder at nedsende til ham en norsk Bjørn, og nu beredede man i Christiania Monarken
