Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/66

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest
60


Aaret 1448 indfandt han sig i Rom hos Pave Nicolaus V, og denne udnævnte ham ved Provision til Biskop af Skaalholt Stift, som var ledigt efter Hollænderen Gosvin Comhaer. Meningen var neppe, at Marcellus ialfald for det første skulde tiltræde dette fjerne og lidet indbydende Embede, men vistnok snarere, at det skulde skaffe ham en passende Titel og et Bidrag til hans Underholdning. Rimeligvis er han i Rom bleven indviet; idetmindste optræder han aabenbart som viet Biskop ved sin Nærværelse i Throndhjem. Han skulde ogsaa indtil videre beholde sine tydske Beneficier. Pavens Hensigt med at tilstaa Marcellus disse Gunstbevisninger var at bruge ham i sin Tjeneste som Generalindsamler af de pavelige Indtægter i de tre nordiske Riger. Hertil udnævntes han den 1ste Juni 1448 og fik samme Dag en hel Række af Fuldmagter til at dispensere fra kanoniske Hindringer for Ægteskab og Præstevielse, fra Løfter om Pilegrimsfarter o. s. v., til at autorisere Notarier m. m., og endelig udstedtes der den 12te Juni Reisepas for ham fra Rom. Han tituleres i disse Breve stadig kun Nuntius, men ikke Legatus, med hvilken Titel han selv fandt for godt at optræde.[1] Det lykkedes nu, som sagt, denne slue og erfarne Mand at besnakke Christiern, og denne maa have troet i ham at finde en brugbar Tjener ikke alene i den høie geistlige Stilling, men vistnok i politiske og diplomatiske Hverv overhoved. Men hvad Marcellus selv rimeligvis ikke anede paa den Tid, han drog med Christiern til Norge, var dette, at Pave Nicolaus den 12te Juni 1450 havde udnævnt en anden Mand, en svensk Prælat, Erkepræsten i Upsala, Birger Magnussøn, til Indsamler af sine Indtægter i Norden og ved samme Leilighed ikke alene tilbagekaldt Marcellus’s egen Beskikkelse til denne Forretning, men tillige paalagt ham ufortøvet at indfinde sig i Rom.[2]

  1. Dipl. Norv. VI, S. 538 fgg.
  2. Dipl. Norv. VI, S. 561—563.