Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/57

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

- 45 sig nu ogsaa til at foretage et Skridt, som længe havde hørt til hans Onsker, men som han hidtil ikke havde kunnet udføre, nemlig at lade sig krone. Biskop Nikolas maatte derfor i dette Ojemed følge ham fra Viken og tilbage til Bergen. Efter hvad der for- tælles i Sverres Saga, maa han for Ovrigt under Opholdet i Bergen have forstaaet at optræde med megen Klogskab og lade alle faa Jndtrykket af, at han nu var Sverres bedste Ven Det kan dog være tvivlsomt, hvorvidt han virkelig har været istand til at narre denne selv. Til Kroningen var foruden Biskop Nikolas ogsaa tilsagt Biskop Njaal af Stavanger og Biskop Thore af Hamar, som begge ind- fandt flg. Det før-ste, som foretoges, var at vælge en ny Biskop i Bergen efter den kort forud afdøde Biskop Paal, og Valget faldt paa Sverres Hirdprest, Englænderen Martin, der i denne Anledning omtales som en velstuderet Person Ogsaa dette Valg maa opfattes som et Bevis mere paa, at Sverre i Øjeblikket var den overlegne og fuldstændig triumferede over sine Fiender. Derefter –foregik Kroningen paa Apostlerne Peter og Pauls Dag, 29de Juni 1194, hvorved de sire Biskoper salvede og kronede Sverre, men Nikolas dog, som det heder, var Hovedmand ved Indvielsen Biskoperne skilles ogsaa venskabelig fra Kongen, som skjænkede dem alle gode Gaver.!) Det var kun nødtvungen, at Biskop Nikolas havde deltaget i Ktoningen i Bergen; men alligevel blev ogsaa han kort efter truet med den samme Straf, som de tre øvrige Bisper, fordi de paa denne Maade uden at have indhentet,Erkebiskopens Tilladelse havde ktonet Sverre, som ogsaa selv omtrent paa samme Tid rammedes af den pavelige Banftraale. De bleve nemlig alle fire lyste iBan af Pave Coelestin III 18de November II94, for det Tilfælde, at de ikke ydmygede sig forf Erkebiskopen og bade om hans Tilgivelse for, hvad der var passeret. De bleve i dette Øiemed af Erkebi- skopen kaldte bort fra Landet til ham; men Sverres Aarvaagenhed for-hindrede for det første, at nogen af dem kunde forsøge her-paa, og i Stedet for at drage til Danmark, maatte de alle fire om Som- meren 1195, med eller mod sin Vilje, indfinde sig i Bergen ved det Bi- skops- og Høvdingemøde, som Sverre da havde tilsagt, og hvor- ved ogsaa den nylig udvalgte Biskop Paal af Skaalholt, Orknøjarlen Harald Maddadhssøn og Biskop Bjarne af Orknøerne med de bedste

j-

“) At .lkroningen foregik i Kristkirken, stses ikke udtrykkelig; men der kan ikke vel tænkes paa nogen anden Kirke ved denne Lejlighed.