W sktbene. Han slap saaledes uskadt bort og forekommer atter senere i Vorgerkrigenes Historie, som en af Stiftetne for Kuvlungernes Parti Efter dette Hoevntog omkring i Hørdafylke, som blev foretaget med mindre Fartøjer og neppe kan have medtaget lang Ttd, blev Sverre ikke længe i Bergen Det første Angreb havde tilstrækkelig vist ham, hvad han kunde vente, hvis han blev liggende uvirksom, og det stemte heller ikke med hans sædvanlige Fremgangsmaade at lade Modparten faa Tid til at overrumple ham, hvorfor han nu bestemte sig til snarest muligt at forekomme Kong Magnus idennes Angrebsplaner ved at opsøge ham i Vtken, hvor han først kunde ventes, naar han om Vaaren kom tilbage fra Danmark, hvor han havde tilbragt den hele Vinter. I de første Dage af April forlod Sverre Vergen, men maatte, –da han efterat vare kommen til Hval- øerne, uventet stødte paa sin Fiende med en overlegen Flaade, vende om og i største Hast søge tilbage til Vergen, hvorhen han kom efter kun sex Ugers Fravcer. Magnus benyttede den første Tid til en Rundrejse i Viken, hvor han samlede sig en betydelig Styrke, og satte derpaa efter Sverre for endnu en Gang at prøve Vaaben- lykken mod denne. Sverre laa imidlertid i Vergen, hvor hans Folk udhvilede sig efter den hurtige Rejse fra Viken; men hans Skibe laa fuldt udrustede og sejlfcerdige ved Vryggerne for i paa- kommende Tilfælde strax at kunne være ved Haanden,– ligesom han ogsaa lod den største Del af sine Folk sove ombord. Han forstod, at det ikke vilde vare laenge, forinden han fik høre fra sin Fiende, hvilket da ogsaa meget snart skede. Trefoldigheds Søndag, som i dette Aar, 1181, indtraf paa den 31te Maj, var Kong Sverre staaet tidlig op og først gaaet op til den paa Højden ovenfor Vyen, paa de saakaldte Vakker liggende Olafskirke og derfra til sine Vagtmcend. Det blev da bemoerket, at en Skude kom roende forbi Nordnes ind paa Vaagen og lagde til ved Holmen, hvorfra Folkene strax løb op efter. Kongen gik ned for at møde dem og saa strax, at det var hans egne Udkigs- mcend; disse fortalte ham, at de havde seet den siendtlige Flaade komme sejlende søndenfra over Hardsjøen (Korsfjorden), og at der var henimod sirti Sktbe. Kongen lod strax kalde paa sin Lursveud og bad ham blcese, da han, som han sagde, fandt, at Fienderne vare konme dem vel noer. Selv gik han ombord paa sit Skib og lod ro ud paa Vaagen, efterfulgt af sin hele Flaade. Han fortalte da sine Mcend, at Magnus kom sejlende med sine Skibe,„ over treti i Tallet, og at de imod dem ikke havde at sætte mere end 16, og C
