360 Vej ganske sikkert forskjellige andre af de sydlige Landes Produkter til Bergen, bl. a. hede Bine, som Byens Kjøbmænd nu hentede hjem uden at bruge Tydskerne som Mellemmænd. Af megen Betydning for denne selvstændige Udvikling af den bergenske Skibsfart vare Regjeringens Bestræbelser for at skabe en halvt militær Handelsflaade, hvis Skibe paa en Gang kunde besejle de sydligere Lande og selv være sin egen Konvoj. Usikkerheden paa de Farvande, deriAlmindelighed besejledes af norske, som af danske Skibe, havde hos Kristian IV fremkaldt Tanken om at tilvejebringe et udvidet Søværn, hvilket han bedst haabede at opnaa ved at op- muntre til Bygningen af de saakaldte Defensionsskibe, store Fartøjer, der kunde føre Kanoner, og hvis Ejere erholdt betydelige Privilegier. En saadan Indretning savnede ikke Forbilleder, da de hollandske og engelske Ostindiefarere paa samme Maade vare be- stemte til at forene Orlogsmandens og Koffardimandens Egenskaber Den første Gang, disse Defensionsskibe nævnes, er under Kalmar- krigen. Efterhaanden bleve de nærmere organiseredeiTiden mellem 1620 og 1630. For Norges Vedkommende kan det være tvivlsomt, om man har havt virkelige Defensionsskibe før 1628, da det tillodes de norske Kjøbstæder at udruste saadanne „paa deres egen Eventyr“. Efter M Optegnelse fra 1630 skulde der i det hele Rige tilveje- bringes 21 Defensionsskibe, hvoraf Bergenhus Lehn skulde stille de sire, som formodentlig have været udrustede af Byens Borgere i Forening med enkelte Adelsmænd i Lehnet. Samme Aar sik disse Skibe sine Privilegier ved et Kongebrev af 27de Marts 1630, som nærmere bestemtes og udvidedes ved to andre, der ogsaa udstedtes i det samme Aar. Uagtet der førtes Klage over, at det i Alminde- lighed gik langsomt med Istandbringelsen af disse Skibe, synes de dog i Bergen at være byggede til den fra først af bestemte Tid, Sommeren 1631. Der blev ialfald ved den da i Bergen af- holdte .5erredag indgivet et Andragende om, at Byens Defensions- stibe maatte faa kongeligt Pas, ligesom om, at der ved det spanske Hof i Briissel maatte udvirkes Pas for Byens Spaniefarere, forat disse kunde være forskaanede for „Tribulats“, hvorved formodentlig især tænktes paa de fra Diinkirchen udrustede Kapere. Øjemedet med Defensionsskibene synes virkelig ogsaa tildels at være bleven hed let at mærke, at denne ikke har været aldeles oprigtig, og at de sor- modentlig have haabet, at deres Forsikringer om alt, hvad de havde lidt af „Søskade og Ildskade“ skulde have den Birkning, at de slap for at modtage Saltet.
