Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/371

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

359 Ved Siden af Hollænderne besøgte ogsaa mange engelske og skotske Kjøbmænd Bergen. Navnlig var Byens Forbindelse med de skotske Kyststæder meget livlig. Denne bragte ogsaa Bergen et Par celebre Besøg, først af Bothwell, da denne i 1567 flygtede fra Skotland og blev indbragt til Bergen. Omtrent otti Aar senere, i 1646, kom en anden fornem Skotlænder, Markien af Montrose, som Flygtning til Bergen, hvor han opholdt sig i fem Dage (10–15 Septbr.) og rejste derefter over Ktistiania til Danmark. Handelen med England og Skotland har formodentlig for en Del ogsaa været dreven med norske Skibe; ialfald havde det Skib, hvormed Montrose kom over, en norsk (eller dansk?) Ejer Sandsynligvis vare dog disse Skibe for det meste mindre. Af størst Betydning synes de norske Skibes selvstændige Del- tagelse at have været i Handelen paa Spanien og Frankrige, der ogsaa i Almindelighed sysselsatte meget større Fartøjer end Farten paa de nærmereliggende Lande ved Nordsøen og Østersøen. Uagtet denne Handel, der neppe kan være dreven i nogen større Maalestok før efter 1600, i hele det syttende Aarhundrede led meget- under de Sørøverier, som da dreves i en betydelig Udstrækning af tyrkiske Kapere fra Algier, af spanske fra Dünkirchen o. fl. a., synes den dog stadig at have været i Fremgang. J 1639 nævnes der saaledes to svære Skibe, som hjemmehørende i Bergen, der begge bleve tagne af spanske Kapere, „Den hvide Falk“ paa 200 Læster og „Den norske Bjelke“ paa 170 Læster 1) J 1635 blev der af Tyrkerne taget et armeret bergensk Skib, paa hvilket der var en Be- sætning af sexten Mand, og i det hele taget synes ved denne Tid ikke faa saadanne Skibe at have hørt hjemme i Bergen. Dette viser, at det indfødte Borgerskab nu var kommet til en ganske anden Velstand end tidligere. Fornemlig var det Salt, som blev bragt hjem fra Spanien og det sydlige Frankrige, og som sandt Anvend- else ved Fiskerierne;2) men ved Siden deraf kom der ogsaa ad denne -j “) Oplysninger om disse Skibe sindes i en Skrivelse fra Jens Bjelke af 30 April 1639 i Rigsarkivets historisk-kronologiske Samling. Jens Bjelke ejede en Fjerdepart i det ene og en Ottendepart i det andet. 2) I det ældre Statholderskabs Arkiv (i Rigsarkivet) findes en Afskrift af en Skrivelse fra Bergens Borgermestere og Raad til Statholderen i An- ledning af det Tilbud, som Kristian IV i 1641 havde ladet gjøre sine Undersaatter om mod Betaling at overdrage dem et Parti Salt, som de selv maatte hente med egne Skibe iSpanien. Bergenserne syntes rigtig- nok, at det ikke ligefrem gik an at afslaa et saadant Tilbud, naar det kom fra Kongen; men det er dog tiltrods for deres Forsikringer om sin Billig-