327 trinlig Kilde til sin Samtids og sin Fødebys Historie. 1) Denne i flere Henseender mærkelige Mand var fra Sogn og formodentlig født i 1528. Han holdtes først i Skole i Bergen af enSlægtning, men blev senere hen tagen iHuset hos Gjeble Pederssøn og af denne opdragen som Søn. Fra 1544—1552 studerede han, fraregnet et ganske kort Ophold i Hjemmet, ved Universiteterne i Kjøbenhavn og Rostock og blev saa i 1553 efter sin Hjemkomft ansat som Lector theologice eller Læsemester ved Skolen i Bergen, i hvilken Stilling han blev staaende indtil 1564. Senere var han Slotsprest paa Bergenhus og døde mellem 1573 og 1575. Af hans Skrifter er hans „Oration“ over Gjeble Pederssøn kun bevaret iUddrag. Deri- mod er Absalons Norges Beskrivelse bevaret fuldstcendig. J denne viser han sig som en Mand, der var velbevandret i den middel- alderske Literatur, ligesom han har benyttet flere nu tabte historiske Kilder. Han var begejstret over den gamle Tid, over hvis Bort- gang han dybt sørgede, da den Tid, hvori han selv var kommen til Verden, ikke forekom ham meget værd. Norge var nu blevet gammelt og affældigt, skjønt der dog ogsaa for hans Blik viste sig en, om end ganske ringe Udsigt til, at Riget atter kunde komme paa Fode. Han var helt igjennem en varm og oprigtig Fædrelandsven, og selv om han af og til i sin Begejstring over de svundne Tider henfalder til nogen Overdrivelse, gjør det dog godt at læse, hvad han har nedskrevet paa et Tidspunkt, der hører til de mørkeste Perioder af vor Historie. Selv midt iRigets og Folkets Fornedrelse glceder han sig over det, som der er af godt, og fremhæver alt, som kan trøste. Af en ganske anden Beskaffenhed er et andet Skrift af Absalon Pederssøn, den saakaldte Bergens Kapitelsbog, der indeholder en Række Optegnelser fra Bergen, nedskrevne i Aarene 1552 til 1572, og som frembyder et interessant Billede af Liv og Forhold i Byen i disse samme Aar, fornemlig efter 1560. Hvad der har foran- lediget ham til med en saadan Udførlighed at nedskrive disse, vides ikke; de ere tildels affattede som en privat Dagbog, medens der dog er enkelte Ting, som tyde paa, at han derved har havt for Øje, at Optegnelserne skulde læses af andre, navnlig af-Domkapit- lets Medlemmer, saaledes at Navnet „Kapitelsbog“, som de allerede have faaet i det syttende Aarhundrede, forsaavidt kan være ganske passende.2) 1) Norske Samlinger, l, 527 flg. Norske Magasin, I, 70. 2) Begge disse Skrifter ere udgivne af N. Nieolaysen i første Bind af Norske Magasin
