. 326 gamle og nye Tider, hvorimod det ene naturlig udviklede sig af det andet og fulgte rolig ovenpaa. Til det aandelige Liv i en norsk Stad kan der i det sex- tende Aarhundrede overhovedet ikke stilles synderlig store Ford- ringer; men det maa dog erljendes, at Bergen i denne Henseende indtog et forholdsvis højt Standpunkt, idet der her virkelig udfold- edes en ingenlunde ubetydelig literær Virksomhed, som ogsaa i historisk Henseende er af megen Interesse Om den sidste katholske Biskop, Olaf Thorkildsføn, berettes det, at han var vel be- vandret i de gamle historiske St-rifter, og han har sandsynligvis endog selv optraadt som Forfatter. Noget lignende gjælder ogsaa den første lutherske Superintendent, Gjeble Pederssøn, en Mand med literære Jnteresser, som paa sine Ungdomsrejfer var bleven fortrolig med Tidens højeste Dannelse. Som Stiftets øverste gejst- lige Embedsmand tog denne nidkjære Superintendent sig med særlig Iver af Skolevæsenet og holdt stadig paa egen Bekostning unge Mænd ude ved Universiteterne i Kjøbenhavn og Rostock for at studere, hvilke da senere ved sin Hjemkomst bleve ansatte som Prester Han søgte derigjennem at skaffe Stiftet duelige Prester, hvad man ved hans Tiltrædelse af Embedet i høj Grad savnede; han maatte saa- ledes endog selv have hos sig i Bispegaarden en svensk Degn, der lærte de unge Mennesker, som han tog til sig, hvortil Grunden neppe har været nogen anden end den, at der ikke har været nogen brugbar Nordmand at opdrive. Det er ellers mærkeligt saaledes at træffe en svensk Degn, der kort Tid efter Reformationen optræder i Bergen som Superintendentens Huslærer.1) Gjeble Pederssøn var ikke den eneste af Bergens Superinten- denter, der var lærd og syslede med literære Gjenstande. Hans anden Gftermand, den danskfødte Mester Aud ers Foss, var ogsaa en velstuderet Mand, der navnlig var meget bevandret i Historie, og som selv optraadte som Forfatter i dette Fag, bl. a. med en paa Latin forfattet kritisk Bedømmelse af Saxo Grammaticus’s Dan- marks Historie.2) Den mærkeligste af Bergens literære Personlig- heder i Tiden efter Reformationen var imidlertid Absalon Peders- søn Beyer, der i sine Skrifter har skjænket Esterverdenen en for- “) De bedste Oplysninger om denne mærkelige Personlighed findes i Edvard Evardssøns „Bergens Beskrivelse“, der igjen har hentet dem fra den af Ab- salon Pederssøn i 1571 nedskrevne „Oration om Mester Gjeble.“ Norske Samlingen I, 7–21. ’) Rørdam, Monumenta hjst.orjøe 1)axricoo, I1, 539–594„
