Isl denne Fællesbenævnelse. Disse Kaperskibe foruroligede nu ligesaa meget den norske Handel, som Alf Erlingssøn tidligere havde for- uroliget den tydske. Dette viste sig i Forbindelse med Handels- spærringen meget hurtig, som et virksomt Middel, og om det ogsaa virkelig forholdt sig saaledes, som den tydske Krønikeskriver, Rejmar Kock, fortæller, at Kongen var indbildt, „at man vel kunde undvære Tydskerne i Riget“, saa mærkedes det nu snart, at man ikke kunde være foruden Tilførsel fra dem, idet der snart blev Mangel paa mange nødvendige Ting, om just ikke formelig Dyrtid, som det fremftilles i tydske Beretninger Alf Grlingssøns Kaper- flaade, der væsentlig drev paa Plyndringer, kunde ikke forhindre Handelens Spærring, og denne fremkaldte saaledes snart en Op- givelse af Krigspolitiken, som man ikke i Længden følte sig istand til at opretholde, saasnart de tydske Stæder opbøde sin hele Kraft Allerede i Marts 1285 var man fra norsk Side gaaet saa vidt, som til at sende en forsonlig Skrivelse til Stæderne og deri til- byde dem en fuldstændig Erstatning og under Betingelse af Gjen- sidighed Fornyelse af alle tidligere Rettigheder.1) Dette Tilbud, -3–jj-j-::: C - “) Den Skrivelse, hvori dette Tilbud fremfættes, er trykt paa flere Steder, hos Sartorius ved Lappenberg, Il, 135, i Urkundenbueh der Stadt Liibeek, l, No. Cl)1–Hu og i 1)ip1. Nat-v. V, No. 13. Daler- ingen er utvivlsomt 13de Marts 1285; men ved en fejlagtig Beregning af Kongens Regjeringsaar er Brevet hos Sartorius henfert til samme Dag det foregaaende Aar, hvilket igjen bringer Barthol d (Geschichte der deutschen Hansa, II, 10) til at fortælle, at „der“junge Nor- mannenkönig noch im März 1284 – – – urkundlich zu Bergen die hergebrachten Freiheiten bestätigt hatte.“ Dette forhindrer ham dog ikke fra allerede paa den fylgende Side at omtale Brevet af 13de Marts 12–S5, som et nyt!! Der er ingen Grund til at opfatte Brevet paa anden Maade end som indeholdende et Tilbud, og der er heller ingen indre Grund til at antage, at Kong Eriks femte Regjeringsaar skulde være en Fejlskrift for det fjerde Desuagtet henføres det baade i Hanserecesse, I, S. 17 og i Bremisehes Urkundenbuch, I, S. 450 til 1284. Naar der i Voldgiftskjendelsen af 1285 (se nedenfor) forekommer et Udtryk, som omnia I)rivj1egie., a domi11o Hr-ieo „ja1n I–eg-S Norvegiæ et st1is ant.eaessorjbus indulta ’1’eutonjois djet.o.r-mit oivitaturn inaolis, skulde dette kunne tale for den Antagelse, at Kong Erik havde udstedt et nyt Privilegium og at det var dette, som var bevaret i det omtalte Brev. Men Udtrykket behøver, nærmere betragtet, ikke at forstaaes som gjældende andet end en almindelig Bekræftelse af de forhen givne Bestemmelser, der er udfærdiget ved Kongens Thronbestigelse, og heller ikke er der noget i Vejen for, at han ogsaa kan have udftedt andre Privilegier, som nu ere tabte
