1S0 aldeles klar; men den Maade, hvorpaa man i Norge bagefter tog Sagen, synes dog at antyde, at Retten ikke udelukkende har været paa denne Side. Da der nemlig klagedes derover fra Tydfkland, blev det virkelig lovet, at det beslaglagte Gods skulde udleveres til sine Gjere; men dette Løfte skal kun være bleven meget slet opfyldt, idet kun Halvdelen blev udleveret. J Tillid til, at alt saaledes skulde blive udjævnet med det gode, sejlede imidlertid om Vaaren 1284 de tydske Kjøbmandsskibe paa sædvanlig Vis til Norge, men fandt der en ganske anden Behandling, end de havde ventet, idet de for en stor Del bleve opsnappede af de Kaperskibe, som Hr. Alf Erlingssøn af Thornberg havde udrnstet, og som om Sommeren 1284 plyndrede vidt og bredt og heller ikke lode de danske Kystegne i F–red.t) Dette vakte de forbundne Stæders Harme, og paa en i Wis- mar afholdt Forsamling blev det besluttet, at deres Havne fuld- stændig skulde spærres for norske Slibe, og at ingen tydske Varer derfra skulde føres til Norge. Forbundet, som herved ogsaa kunde gjøre Regning paa at faa Bistand af de Fyrster, som tidligere havde sluttet sig til det, og hvis Tal om Høsten 1284 blev end yderligere forøget ved den danske Konges Tiltrædelse, viste nu sin Styrke, og endnu i den samme Sommer stak der Kaperskibe iSøen fra de vendiske Stæder og Lttbeck, der ved denne Lejlighed ikke indbefattedes under
j
“) Om „der Rostoeker Landfriede“ se bl. a. Hansereeesse, l, 16 flg. Retterboden af 1282 er trykt i Norges gamle Love, IlI, 12 flg. Af den i Hanserecesse, I, 18, som No. 28 aftrykte Skrivelse fra Raadet i St-ralsund til Raadet i Lübeck sees, at der allerede inden Udgangen af 1283 var skeet Tydskerne vaagne j11.jU1’j8 i Norge. Taksetningen skulde ifølge et Brev fra Wismars Raad til Stade med andre weftfalske og hol- llmdfke Stæder være foregaaet unde revolutionom jevn kom c1uo1–om au- norum; men dette Brev mangler uheldigvis enhver Tidsangivelse J Lübecks Urkundenbuch l, No. VI henføres det til 1286, i Hanse- recesse, I, S. 25 til 1285. Det er i ethvert Tilfælde skrevet efter Mødet i Kalmar, sandsynligvis dog inden Udgangen af 1s85, saa at Takset- ningen derefter maa blive at henføre til 1283, ligesom det vel er den, til hvilken der sigtes ved den 1aagna jMll1’IQ, som havde foranlediget Klagen fra Stralsund. Dette Brev fra Wismar er for øvrigt en Hovedkilde for, hvad der vides om disse Begivenheden tilligemed Kronisterne Detmar (ved 1284) og Rejmar Kock (ved 1282.) Grautoffs Udgave af Det- mars Chrontk, I, 159 og 463. Smlgn. P. Sl. Munchs Bemærkninger i Det norske Folks Historie, IV, 2, S. 97 Noten om Detmar. En Skrivelse fra Bremens Raadmænd, der synes at staa i Forbindelse med denne Sas, er trykt i Hanserecesse, 1I1, No. 1.
