lønne. Til slutning beder jeg underdanigst, at ifald deres ekscellence tager dette i naadig konsideration mit navn da maatte eksciperes til angivelse for det almindelige, hvorfra det kunde udføres iblandt de fredløse, som derover kunde hevne det paa mig«,
Statholder Ditlev Vibes korrespondance er desværre ikke synderlig vel bevaret, og man savner derfor enhver oplysning om, hvorvidt denne fantejagt virkelig kom i stand. For den senere tids vedkommende har man derimod efterretninger om lignende klapjagter efter forbryderbander i Throndhjems stift (1737) og Akershus amt (1744).
I løbet af det 18de aarhundrede gik det finske element ialfald delvis op i det norske. Man feiler neppe meget i at antage, at det for en ikke ringe del er det fremherskende i husmandsklassen i flere – maaske de fleste – af østlandets bygder. Men paa samme tid, som det finske indvandrerfolk efter en lang og haard kamp vandt et slags indfødsret, rekruteredes den omstreifende nationalitet, hvis hovedkjerne romannierne var og er, fra enkelte lag af det norske samfund, alt eftersom uaar, mislige konjunkturer og stansning af større industrielle anlæg drev folk ud paa tiggerstien.
Aktstykker i rigsarkivet, navnlig i kancelliarkivet og statholderarkivet. Wessel-Bergs reskriptsamling. E. Sundt, beretning om lanbstrygerfolket i Norge (Kristiania 1850), passim.
