Tidligere havde disse egne ligesom Tufsingdalen været fiskepladse
for østerdølerne.
Om nogle andre traditioner fra Østerdalen se Hamar Stiftstidende f. 1884 no. 60 og 61.
Graaurden er en vild sønderrevet fjeldstrækning
paa grænsen mellem Sundalen og Opdal, gjennem hvilken
der fra gammel tid har gaaet en berygtet og farlig
vei. For hundrede aar siden eller vel saa havde en
rømningsmand ved navn Staale sit tilhold her. Han
skulde være kommen fra Thelemarken eller Hallingdal.
Fra Graaurden, hvor han havde et utilgjængeligt tilflugtssted,
udbredte han den største skræk blandt Sundalens og
de tilstødende bygders befolkning; thi han var en djærv
tyv, som intet skyede, naar han blot kunde komme
til at stjæle. Ingen kunde gjøre ham noget; thi han bar
bestandig et belte med syv indsyede mandshjerter paa sig.
Omsider lykkedes det dog sundølerne at faa bugt med ham. En kveld kom han sættende ned til gaarden Vollan, hvor han kun fandt kjærringen og ungerne hjemme, og han kunde derfor opføre sig ganske, som han lystede. Konen maatte dække op for ham med det bedste, huset formaaede baade af mad og drikke, og Staale tog rigeligt til sig af begge dele. Mæt og fuld kastede han sig paa en seng og faldt snart i en tung søvn. Beltet med mandshjerterne i havde han spændt af sig og lagt fremfor sengen. Konen fik nu sendt bud til naboen om, hvor Staale var at træffe, og udpaa morgensiden indfandt 12 haandfaste karle under anførsel af Fredrik Musgjerd sig i stuen paa Vollan.
