fandt den yngste søn sig forurettet og forlangte mere.
Den ældste af brødrene, som var mere medgjørlig, var
altid villig til at rette sig efter den yngres ønsker, saa
urimelig de end maatte være. En nat – nogle siger,
natten efter, at en saadan deling var foregaaet –
faldt der en stor sten ud af bjerget ovenfor gaarden.
Den rullede nedover markerne til fjæren, hvor den blev
liggende. Dens vei betegnedes ved en dyb fure, som
den havde ridset. Om morgenen saa man straks, at
den var det rette delemerke mellem gaardparterne;
men husebygningeme var lagte til den ældre broders
del. Ikke desmindre gav den yngste broder sig nu
tilfreds, da han i denne deling saa Guds finger.
Almindelig fortalt og kjendt nordenfjelds.
Tyldølerne og rendølerne har fra lang tid tilbage
havt ret til at fiske i Tufsingdalen, en fjelddal, som
hører under Tolgens prestegjeld, øverst i Østerdalen.
Endnu den dag i dag har det sik- og ørretfiske, som
her foregaar, stor betydning og afgiver en ikke uvigtig
næringsgren for bønderne i Tolgen og omliggende
bygder.
Men i gamle dage var det saa, at de, som vilde benytte sig af denne rettighed, maatte indfinde sig paa en bestemt dag, da folk fra forskjellige bygdelag i dalen samledes her. Kom nogen for sent, saa havde
