spores, skjønt frafaldet her neppe var saa stort som i bygderne nordenfor. Endnu den dag idag vil man hos gamle folk paa de ensomt liggende gaarde finde den høihjertede tankegang, vindskibelige flid og sedelige renhed, som udmerkede den haugianske vækkelse. Allerede i 1807 forlod brødrene Mikkel og Thrond Grendahl, som vel nærmest indtog den samme stilling i sin kreds som Størker Rigstad i Meldalen, sin fødebygd og flyttede over til Kornstad paa Nordmøre, hvor de af Jens Lemvig Bulls arvinger kjøbte gaarden Utheim. Denne gaard mageskiftede de siden (1821) mod gaarden Thorvik i øre sogn i Thingvolds prestegjeld, som hidtil havde tilhørt en fra Nordre Østerdalen indflyttet familie af samme aandsretning. Thrond blev boende indtil sin død i Thorvik, som endnu er i hans talrige efterslegts eie. Men Mikkel Grendahl kjøbte senere af grosserer Blechingberg gaarden Hafsten paa Byaasen ved Throndhjem. Almindelig agtet og afholdt som han var saavel for sin ubestikkelige retskaffenhed og sin merkelige praktiske dygtighed som for den redebonhed, hvormed han støttede ethvert privat som offentligt foretagende, som efter hans mening fortjente at støttes, hædredes han i treti- og firtiaarene oftere med storthingshvervet. Dette røgtede han med den samme nidkjærhed, som præger hele hans øvrige færd. Ved siden af O. G. Ueland indtager:han i flere henseender høvdingskabet for bondeoppositionen af 1833.
I og ved Throndhjem havde der i de mange aar, som var hengaaede siden Hauges fængsling, været en liden kreds af Haugianere, som havde holdt trofast sammen. De mest fremtrædende af dem var Henrik Mathiesen, en kvæn fra Balsfjorden, der nu havde
