løitnant Brechan derhen med flaadebatteriet, og saasnart fregatterne var komne ind af Markussundet blev de eftertrykkelig hilsede af dettes 10 kanoner. Om morgenen tidlig, da Knudtzon med sin afdeling af kystværnet patruljerede paa Nordlandet, blev han anraabt af en bonde, som kom roende, og overrakt følgende brev, der var adresseret til kjøbmand J. Moses. Knudtzon aabnede det og læste:
»Ombord paa hans britiske majestæts skib Tartar den 8de Juni 1808.
Til hr. Moses i Kristianssund.
Ved krigens skjæbne er et lidet fartøi faldet i mine hænder, ladet med kufferter etc., der tilsyneladende er private og domestike eiendomme, Dem tilhørende.
Da det ikke er mit ønske eller min hensigt at anfalde eiendomme af denne natur, skal jeg meget villigen give dem tilbage, naar De dertil vil give mig leilighed.
Jeg benytter denne leilighed tillige at anmerke og at anmode Dem at tilkjendegive den høistbefalende civile eller militære person, at den magt, jeg har den ære at anføre ved denne havn, er tilfulde nok, for at ødelægge byen, men mit øimed er ikkun at erobre de der værende skibe, saavelsom alle offentlige sø- eller krigsmaterialier, og lover, naar dette uden modstand tilstaaes, at al privat eiendom, samt alle ubevæbnede personer skal vorde umolesterede, og ingen slags skade skal tilføies byen.
